Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Tænk over din baby

Amerikanske skoler bruger babydukke til at skræmme teenagere fra at blive gravide

Lisbet Larsen
Start debatten
7. november 1996, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Vrælet er øresønderrivende. På de mest uforudseelige tidspunkter sætter den computerstyrede baby i et rasende hyl. Og det er også meningen med det hele.

Folkeskolen nr. 45 1996

Omkring 5.000 amerikanske skoler har indkøbt den 250 dollars dyre dukke 'Baby Think It Over', der bruges som et led i sundhedsundervisningen.

Eleverne er forpligtet til at tage sige af dukken i tre dage, og disse 72 timer giver ifølge skolerne de fleste teenagere en sådan skræk i livet, at de aldrig mere går i byen uden kondomer.

- Både drenge og piger står i kø for at få den livagtige dukke med hjem. Der hører både tøj og barnevogn med, men der går som regel ikke mange timer, inden de kommer og tigger os om at tage dukken tilbage, siger Vicki Kraner, sundhedslærer på Park Street Middle School i Ohio.

Inden eleverne modtager babyen, programmeres den til at vræle med forskellige intervaller og mindst tre gange på en nat. Derudover bliver den utilfreds, hvis den ikke holdes ordentligt, tabes på gulvet eller sidder stille for længe. I dukkens ryg sidder der en knap, og med et enkelt tryk kan man få det mekaniske uhyre til at forstumme. Andre gange skal knappen holdes inde i en halv time samtidig med, at dukken vugges, før den holder op.

Babysitting af dukken er ikke tilladt, så flere elever har klaget over, at de er blevet nødt til at aflyse sportstimer eller fester for at kunnne tage sig af babyen. Den skal selvfølgelig med i skole, og Vicki Kraner ser ofte frustrerede 14-årige rende op og ned ad gangene med dukken, fordi hylene har forstyrret undervisningen.

De unges forældre er ofte dem, det går mest ud over. Nogle af eleverne sover så tungt om natten oven på dagens strabadser, at det er dukkens bedsteforældre, der må stå op om natten og trykke på rygknappen.

- En gang blev vi nødt til at tage dukken tilbage før tiden, selvom det er imod reglerne. En elevs far var blevet vækket så mange gange, at han næste dag faldt i søvn bag rattet i sin bil. Heldigvis skete der ham ikke noget, men det var noget, der kunne få tankerne i gang hos de unge, siger Vicki Kraner.

- Når de lettede elever returnerer dukken til skolen, undersøges den for overlast. I computerchipsene er for eksempel voldsomme stød registreret, samt hvor længe dukken har vrælet i alt. Hvis dukken har været udsat for vold, trækker det kraftigt ned i karakteren i sundhedsklassen.

240 elever på Park Street Middle School har været forældre til den højteknologiske baby. Ikke en har efter strabadserne haft noget som helst ønske om at blive far eller mor i nær fremtid.

- Bagefter er de meget interesserede i at snakke om, hvordan de kan beskytte sig mod graviditet, siger Vicki Kraner.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tænk over din baby

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS