TÆNK engang!

Scenografien var blottet fra begyndelsen. Her kunne jeg og børnene fra fem år og op plus deres forældre og pædagoger skue millimeterpapir (forstørret) fra loft til gulv. Det ledte tankerne hen på regelrethed, orden og struktur og for de lidt ældre publikummer tilmed også: Blækregning i folkeskolen. I et hjørne i forgrunden var der dog et farligt rod med alskens rekvisitter lige fra et gammelt fjernsyn til modellervoks.

Netop modellervoks sætter temaet om tankens væsen og uvæsen i gang. De tre skuespillere, to kvinder og en mand, skal i begyndelsen af stykket forme en firkant. Anne, den ene kvinde, kan ikke, hvilket medfører et ringe selvværd. Anne skal undersøges, for hvad er det for nogle mekanismer, der gør, at Anne på 43 år ikke kan forme en firkant og derfor tænker dårligt om sig selv? Gennem hele dette psykologiske drama for både børn og voksne bearbejdes Anne, så hun til sidst kan tænke positivt via tankefremmerne og lade de negative tanker, hæmmerne, fare. Det er psykologi inspireret af Martin Seligmans bog "Learned Optimism", som handler om Positive Psychology, der fokuserer på mental sundhed frem for sygdom.

Det er et godt tema at tage op, da negative tanker er noget, de fleste af os kender til og burde lære at vende til noget positivt. Det forklares desværre ikke fyldestgørende, hvordan vi selv, efter forestillingen, arbejder med temaet. Historien er endvidere alt for uklar. Der springes fra det ene sceneri til det andet ofte uden overgange, og visse scener er svære at gennemskue i forhold til historien. Alligevel skal det tilføjes, at "TÆNK engang!" er en seværdig oplevelse. Dette skyldes et brandgodt visuelt design med masser af finurlige effekter, tre energiske og dygtige skuespillere, et godt koreografisk udtryk og en del forløsende humoristiske højdepunkter, som især fik de ældre tilskuere til at grine. I det hele taget fornemmede jeg, at den ældre generation fik mere ud af "TÆNK engang!" end børnene (som dog var meget unge denne eftermiddag). Ifølge pressematerialet er forestillingen egnet fra fem år. Jeg ville hæve den grænse lidt.