En lille gedigen og let overskuelig bog i A5-størrelse med fem situationer fra Ole Lund Kirkegaards bøger, kærligt og behændigt behandlet.
Målgruppen er de fem-tiårige.
Stykkernes varighed varierer fra ti til 30 minutter.
Til alle fem stykker er der et kulisseforlæg med en af Ole Lund Kirkegaards tegninger, en oversigt med roller og antallet af replikker og en side med praktiske tips om dekoration og kostumer.
I alle fem skuespil er der en sang, i den sidste er der dog to.
I hvert stykke er der en fortællerroller, så der er en slags guide i stykket til skuespillerne, hvilket er en stor styrke ved materialet her.
De fem stykker er gradueret efter sværhedsgrad.
Sangene er tilgængelige, dog er en lidt høj, men den hører også til i den svære ende af skalaen.
Cden er rigtig god, den kan bruges til indstudering af sangene, men også ved selve opførelsen, da der er playback-versioner til alle sangene.
Hvis eleverne ikke selv synger, kan de mime til, derfor er det lidt ærgerligt, at sangene ikke er indsunget af børn, men af en mand.
Bagerst i bogen er der noder til alle sangene med melodistemme og akkorder.
For at lette overskueligheden er replikker sat med blå, fortæller med grå og kommentarer med sort et stort plus for den uøvede læser.
Helt klart et materiale, der appellerer til at blive slidt op i indskolingen og sikkert også af mange andre.
Ta’ med til Kalleby
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.