Syge lærere risikerer hurtig afskedigelse

Sine Dreyer er uddannet jurist og arbejder i DLF's afskedsteam. Hun havde i anledning af DLFs arbejdsmiljøkonference set på de ti øverste sager på sit skrivebord i uge 47. De syv af sygeafskedssagerne handlede om stress og arbejdspres fra mange opgaver, en handlede om vold, en om samarbejdsproblemer med ledelsen og en om mobning.

"Sygefravær er en saglig afskedsgrund, og vi ser, at kommunerne allerede reagerer efter tre måneders sygefravær. Det kan endda være efter kortere tid, hvis både læreren og lægen ikke kan sige noget præcist om tidspunktet for tilbagevenden til arbejdet. Og det kan man typisk ikke, når det gælder arbejdspres, stress, depression og angst", fortalte Sine Dreyer de forsamlede kredsstyrelsesmedlemmer på Skarrildhus.

Også i sager om samarbejdsproblemer med ledelsen er reaktionstiden for en afskedigelse kort.

Sagsbehandlerne oplever, at mange lærere går på arbejde, selv om de har det svært. De tør ikke at melde sig syge i disse krisetider. Derfor er de ofte hårdere ramt af for eksempel stress, depression og angst, når de så bliver nødt til at sygemelde sig.

Kun i én af de ti sager på sagsbehandlerens skrivebord skriver man fra arbejdspladsen, at man har forsøgt at ændre på arbejdsforholdene for den sygemeldte. De andre steder havde man tilsyneladende blot holdt sygesamtaler med læreren. På den ene skoler havde man beskrevet, at man havde prøvet at ændre på skemaet og på arbejdsopgaverne for den pågældende.

Prøver at holde fast i jobbet

Sine Dreyer havde også en statistik med. Hvis man kigger 10-12 år tilbage, lå antallet af sygeafskedigelser nogenlunde stabilt på omkring 325 om året frem til 2004. Efter 2004 steg antallet af sygeafskedigelser i 2008 op til 584.

Den stabile periode med et forholdsvis "lavt" antal sygeafskedigelser kunne skyldes, at regeringen sidst i 90'erne vedtog, at de gunstige pensionsvilkår, som fulgte med efterlønsordningen ville bortfalde i 2004. Mange sygeafskedigelser kan på den måde være undgået, fordi flere har valgt at gå tidligt på efterløn eller prøve at hænge i frem til de nåede efterlønsalderen.

Fra 2008 begyndte antallet af sygeafskedigelser at falde lidt frem til i dag.

"Når kommunerne skal afskedige ud fra objektive kriterier, så ryger dem med højt sygefravær ind i bunken af dem, man kan undvære. Det betyder også, at man ikke tør at melde sig syg. Man prøver at holde fast i jobbet", siger Sine Dreyer.

I 2011 blev 406 medlemmer afskediget.

I perioden mellem 2009 og 2012 afskediger kommunerne på grund af arbejdsmangel. Det går også hårdt ud over dem med et højt sygefravær.

"Der skal ikke så meget til for at komme af med en lærer. Når kommunerne er pressede på økonomien, vælger man de stabile hænder til at løfte opgaverne. Det betyder, at der er mindre plads på arbejdsmarkedet til de svage".