Da de nationale prøver ikke er eksamensprøver, er det naturligt, at der vil være forskel på de resultater, eleverne opnår her og i afgangskarakterne. Men rapporten fra den svenske nationale skolemyndighed Skolverket viser, at der er skoler, hvor eleverne konsekvent for væsentligt bedre karakterer end de ved de nationale prøver, og skoler hvor de eleverne konsekvent får lavere karakterer.
En elev som får karakteren den næstehøjeste karakter 'Väl godkänd' i matematikprøven, har over ti gange større chance for at få den højeste karakter 'Mycket väl godkänd', hvis han går på en meget "generøs" skole, end på en meget "restriktiv" skole.
Det er samme skoler, der år efter år giver højere eller lavere karakterer. Rapporten viser desuden, at elevernefra generøse skoler, opnår samme resultater i gymnasiet, som de elever fra restriktive skoler.
Der er gennem de sidste ti år blevet iværksat en række både statslige og lokale tiltag for at sikre, at karakterne blev givet ens, men de har ifølge rapporten ikke hjulpet.
"En sandsynlig forklaring er, at lærere tolker årsplanernes mål og kriterierne for karaktergivning forskelligt. Læreres tolkninger sammenlignes alt for sjældent, særligt ikke mellem forskellige skoler. Her har både staten, kommuner och lærere noget at gøre for at tolkningerna skal blive mere samstemmende", lyder det fra Skolverket.
Rapporten viser også, at friskoler ikke giver højere karakterer end folkeskoler.
Sverige: Stor forskel på karaktergivningen fra skole til skole
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.