Sverige: Stiller ok-krav om loft over undervisningstiden

Et loft over antallet af undervisningstimer og sikring af tid til for- og efterbehandling af undervisningen står øverst på listen af overenkomstkrav, som det svenske lærerforbund afleverede til kommunernes organisation SKR lige før jul.

"Arbejdsbelastningen er det vigtigste spørgsmål for os. Vi har forsøgt i mange aftaler, men arbejdsbelastningen og samvittighedsstressen er fortsat alt for høj", siger forhandlingschef for Sveriges Lärare Elisabet Mossberg til fagbladet Vi lärare.

Hendes modpart på arbejdsgiverside, Jeanette Hedberg, henviser til, at man allerede i overenskomsten fra 2021 indskrev en række faktorer om balance i arbejdslivet:

"Når det gælder arbejdsbelastningen i daginstitutioner og skoler er vi helt enige med Sveriges Lärare, om at det er et vigtigt spørgsmål, og derfor blev vi også i 2024 enige om at kigge på forholdet mellem undervisning og andet arbejde. Sammen har vi nu brug for at overveje, hvordan man bedst opnår det", siger hun til fagbladet.

Til næste år indfører den svenske regering et nyt professionsprogram for lærere og pædagoger, og ifølge skoleloven skal uddannelse hvile på et videnskabeligt grundlag og erfaring. Sveriges Lärare kræver nu en sikring af vilkårene for deltagelse i kompetenceudvikling.

Men forperson for lærerforbundet Anna Olskog er på forhånd bekymret. I en årrække er der blevet sparet på de svenske skoler:

"Modparten henviser til, at børneårgangene bliver mindre. Vi, Sveriges Lärare, ser de mindskede årgange som en mulighed for endelig at øge personaletætheden, mindske gruppestørrelserne og øge andelen af lærere med uddannelse. Men arbejdsgiverne ser kun ud til at kunne se et besparelsespotentiale", skriver hun i fagbladet.

"Vi lærere brænder for vores fag, men vi skal ikke behøve brænde ud for at udføre det. Arbejdsgiverne må begynde at indse, at det er et must, hvis det skal være attraktivt at blive og forblive lærer".