Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Sverige indfører mere kontrol og karakterer ned til 1. klasse

Sveriges undervisningsminister vil gøre op med 'flumskolan', den blødsødne skole. Han har netop oprettet en ny skolekontrolmyndighed. Fra efteråret må elevplaner erstattes af karakterer ned til 1. klasse, og en ny skala med dumpekarakter er på vej.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
12. februar 2008, kl. 10:10

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Det er tid til at gøre op med flumskolan. Forældre har ret til tydelig information om, hvordan det går for deres børn i skolen". Sådan lyder det fra den svenske undervisningsmister Jan Björklund, som er i gang med en større revision af den svenske skole.

Lärarnas Tidning

I fredags fremsatte regeringen et lovforslag om en ny myndighed 'Statens Skolinspektion', som skal gøre skoleinspektionen mere effektiv.

"At kontrollere skolerne er vigtigt for at forbedre kvaliteten i skolen. Statens Skolinspektion vil derfor få en vigtig rolle i arbejdet for, at Sveriges skoler skal blive endnu bedre i fremtiden", siger Jan Björklund.

Den nye myndighed vil få fordoblet resurserne til at foretage skoleinspektionerne.

Dumpekarakter i grundskolen

I sidste uge præsenterede Jan Björklund planerne for et nyt karaktersystem med seks karakter og en streg, i stedet for de nuværende tre karakterer. I den nye skala er der fire godkendte karakterer, en til 'ikke-godkendt' og endelig en streg, hvis præstationen er så dårlig, at man ikke kan bedømme den, eller eleven ikke er kommer til prøven.

"Flid skal opmuntres. Med flere karakterer lønner det sig bedre at læse", siger ministeren.

Flere karaktertrin er de svenske lærere ikke imod, men at indføre en dumpekarakter allerede i grundskolen, bryder de sig ifølge Lärarnas Tidning ikke om, fordi det kan føles som et stort nederlag.

Karakterer i 1. klasse

Og så gør Jan Björklund nu alvor af planerne om at ændre elevplanerne, så de kommer tættere på skriftlige karakterer.

Fra efteråret skal elever have skriftlige bedømmelser sammen med deres udviklingssamtaler allerede fra 1. klasse, og bedømmelsen må gerne være udformet som en karakter. Hidtil har det være forbudt at give en karakterlignende bedømmelse i elevplanerne. Men nu bliver det op til den enkelte skoleleder, hvordan planen skal udformes, og om den skal indeholde karakterer.

Sverige indførte elevplaner et år tidligere end Danmark, og de svenske lærere har generelt været positivt stemte over for planerne, som lærerne mange steder allerede lavede på eget initiativ. Men forbudet mod karakterlignende bedømmelser har været vigtigt for lærerne, og Lärarforbundet advarer nu om, at ændringen risikerer at give et dårligere forhold til forældrene.

"Björklunds forslag indebærer en sådan risiko, eftersom det nu bliver muligt bare at skrive et bogstav eller et tal. Det er langtfra tilstrækkeligt", siger forbundets ordførende Eva-Lis Preisz til Lärarnas Tidning.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Sverige indfører mere kontrol og karakterer ned til 1. klasse

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS