Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Sverige: Forældre kræver forbud mod diskriminerende læsebog

Læsebogen ”Förstagluttarna” har sat sindene i kog i Sverige. Bogen indeholder blandt andet et billede af en ensom dreng med tykke briller som er jøde. Forfatteren forklarer, at bogen netop er skrevet på denne måde for at problematisere.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
26. november 2008, kl. 16:30

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Men i Karlskoga, hvor bogen blandt andet bliver brugt på Rävåsskolan, mener man, at bogen skal forbydes.

Forlaget Kultur och Natur

Karlskoga Kuriren

"Bogen er helt uegnet og fastholder gamle klicheer både i forhold til mangfoldighed og køn. Sådan noget som vi ifølge læreplanen skal modarbejde", siger kommunens ligestillingsstrateg Bruno Rudström til Karlskoga Kuriren.

Flere forældre har reageret på indholdet i 1.-klasse læsebogen og i forgårs blev den diskuteret på et møde i ligestillingsberedskabet. Kommunens rektorer har også diskuteret bogen, men har ikke taget initiativ til at forbyde bogen i undervisningen. Ifølge Karlskoga Kuriren indholder bogen også udtalelser om, at drenge er bedre til matematik end piger.

Ment som oplæg til diskussion

Bogen er skrevet af den kendte børnebogsforfatter Moni Nilsson-Brännström, som også har skrevet Tsasiki-bøgerne, som er oversat til dansk og filmatiseret.

Hun fortæller at det er meningen, at bogen skal problematisere.

"Da jeg skrev om Moa og Mille, var min intention at beskrive en helt almindelig klasse. Børnene, deres tanker, deres følelser, deres familier findes i virkeligheden", siger hun.

Forlaget Kultur och Natur, som udgiver bogen, mener, at medier og forældre fejlfortolker bogen ved at koble det, at en dreng hellere vil læse bøger end lege, med, at han senere i bogen fortæller, at han er jøde. At en pige går til specialundervisning i matematik, mener de heller ikke er et problem.

"Ambitionen med teksten i 'Förstagluttarna' er, at den skal berøre og engagere eleven. Forskning bekræfter, at læseinteresse er en vigtig dimension for en god læseudvikling. Fortællingen om Moa och Mille og deres venner giver ikke bare gode læsere. Den giver også mulighed for gode samtaler om elevernes hverdag, om hvordan det er at være dreng eller pige i vores tid, om religion, om traditioner, om ensomhed og om venskab", lyder det fra forlaget.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Sverige: Forældre kræver forbud mod diskriminerende læsebog

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS