Alligevel er Lärarförbundet ikke helt tilfreds med lønudviklingen. Gennemsnitslønnens stigning er nemlig lavere end stigningen, når man sammenligner enkelte individers løn år for år. Det betyder, at ikke alle de lønkroner, som frigøres, når ældre lærere erstattes med yngre, bruges til lærerlønninger:
"Skoleområdets forvaltningschefer burde være bekymrede over denne dræning. Vi ved jo, at de vil få besvær med at fastholde og rekruttere lærere. Deres kolleger på andre forvaltninger sørger for at beholde lønpengene", siger Lärarförbundets forhandlingschef Ove Johansson til Lärarnas Tidning.
Den enkelte lærer er ikke garanteret overenskomstens fastsatte lønstigning på 20 procent. For den enkelte lærer ligger kun et løntal centralt garanteret - nemlig lønnen efter ét års ansættelse. Nogle steder forhandler den enkelte lærer selv sin løn i en årlig lønsamtale, andre steder har lokalafdelingen af Lärarförbundet valgt at forhandle med kommunen på lærernes vegne. Lønstigningerne i de første tre år varierer fra 9,7 procent i den kommunen, hvor lønningerne er steget mest, til 16,6 procent i topscorer-kommunen.
Sverige: 13 procents lønstigning på tre år
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.