Sverige er på vej mod langt større lærermangel end Danmark. De svenske kommuner samlet i Kommunförbundet forudser, at der kommer til at mangle 23.000 lærere i de kommende år - det gælder dog fra børnehave til gymnasieniveau.
Kommunförbundet kræver derfor flere pladser på læreruddannelserne - men der er rigeligt med pladser allerede, skriver Dagens Nyheter i dag.
Der er 14606 personer, der har søgt sammenlagt 10525 pladser - men reelt er det kun på hver femte uddannelse, at der er mere en to ansøgere per plads - på de fleste uddannelsessteder er der ikke ansøgere nok til pladserne.
På Södertörns Högskola hade man i år forsøgt at lægge læreruddannelsen og øge sin "interkulturelle profil" med henblik på at træne kommende lærere til at arbejde i indvandrermiljøer. Men der kom kun 76 ansøgninger til de 150 pladser, og Högskolan har derfor valgt at udskyde den nye læreruddannelse et år.
På samtlige læreruddannelsessteder er der én eller to linjer, der er ekstremt populær blandt ansøgerne, mens de øvrige linjer har få ansøgere. Tre naturvidenskabelige programmer har fået så få ansøgere, at Dagens Nyheters statistik registrerer dem som nul ansøgere per plads.
Svenske læreruddannelser bliver ikke fyldt op
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.