Svenske lærere skal ikke lave elevplaner for alle fag

Undervisningsminister Bertel Haarder henviser især til de svenske erfaringer i sin argumentation for effekten af individuelle elevplaner – senest i gårsdagens debat i folketingssalen.

"Det er rigtigt, at planerne i Sverige er blevet indført med Lärarförbundets støtte, men ikke uden problemer", siger Lärarförbundets pressechef Alf Lindberg.

"Lärarförbundet mener, at individuelle udviklingsplaner er en god ide, men det er gået alt for stærkt. De blev vedtaget i foråret 2005, og så fik vi først nogle retningslinjer for planerne i november, og så skulle de virke fra januar 2006. Der har lærerne og skolerne slet ikke fået den tid, de behøvede til at diskutere, hvordan de ville tilpasse retningslinjerne lokalt".

Lärarförbundet har ikke meldt ud, at det at skrive de individuelle elevplaner krævede ekstra arbejdstid, fordi forbundet mener, at det er en vigtig og relevant opgave, som lærerne i forvejen arbejder med, men som det kunne være godt at få formaliseret til et mere homogent instrument. Men arbejdet med at skrive elevplanerne er en af de kæmpe opgaver for lærerne, som fylder i arbejdstidsforhandlingerne i Sverige netop nu:

"Det er jo ikke sådan, at lærerne er blevet fri for en anden arbejdsopgave. Der kommer jo hele tiden nye arbejdsopgaver, og det her er en af de mest omfattende og samtidig vigtigste – men der kommer aldrig ekstra arbejdstid. Og det er vel det største problem, vi har i de igangværende forhandlinger – at vi har brug for garantier for, at jobbet kan udføres inden for arbejdstiden", siger Alf Lindberg.

"Udviklingsplanerne er jo bare én af mange sager, skolen skal klare. Det handler om at børnene bliver fede, og vi har brug for flere virksomheder i Sverige, så der skal være et iværksætterperspektiv på al undervisning, og så påvirker globaliseringen Sverige, så vi også have et globaliseringsperspektiv, og så er der klimaforandringerne… så vi synes jo, at de individuelle udviklingsplaner er vigtige, men så er der alle de andre ting, hvor vi synes, der må være et samfund uden for skolen, som tager et ansvar også".

Alle svenske skoleelever skal have en individuel udviklingsplan, men der er ingen forventninger om, at barnet skal have en plan for hvert eneste fag. Det er aldersafhængigt, så planen de første år handler om barnets almene læring og sociale udvikling, mens den i 7., 8. og 9. klasse forventes at blive mere fagopdelt.

I Danmark skal der skrives elevplaner i alle fag, og det betyder, at nogle lærere skal skrive 200 elevplaner.

"Jamen, det bliver jo uholdbart – så går hele terminen jo med det, så får man jo ikke tid til at undervise", lyder kommentaren fra Alf Lindberg i Lärarförbundet.