Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Svenske elever bliver ringere til læsning og matematik

På centrale områder som læsning og matematik kan den statslige svenske myndighed Skolverket konstatere, at det er gået ned ad bakke med skoleelevernes kundskaber siden de tidlige 90'ere. Eleverne er til gengæld bedre til engelsk og problemløsning.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
28. oktober 2004, kl. 14:40

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Skolverket har i dag offentliggjort en omfattende national evaluering af den svenske grundskole. Evalueringen viser problemer med at opfylde målene for elevernes kundskaber. Siden tilsvarende undersøgelser i 1992 og 1995 er eleverne blevet ringere i bl.a. læsning, matematik og kemi.

'Nationella utvärdering av grundskolan' kan downloades her

Eleverne er til gengæld blevet bedre til at samarbejde, til problemløsning og kritisk informationssøgning, og de har fået større interesse for globale spørgsmål, ting som man har lagt vægt på i svensk skole i den forløbne årrække. Men Skolverket er bekymret for, om man nu ser medaljens bagside - at processen i form af for eksempel samarbejde og informationssøgning er kommet til at skygge for selve indholdet i fagene. I de test, som ligger til grund for evalueringen, har eleverne svaret på geografi-spørgsmålene ud fra et demokratisk og et miljømæssigt perspektiv og har foreslået en række handlemuligheder - men mange af dem gør det på et alt for tyndt vidensgrundlag.

Skolverket konkluderer, at det ikke i tilstrækkeligt omfang er lykkedes myndighederne at sikre, at de nationale planer for fagenes indhold og kunskabsmål bliver styrende for den lokale undervisning, ligesom karaktergivningen er alt for forskellig. Derfor anbefaler man en forstærket indsats fra skolemyndighedernes side og mere efteruddannelse af lærerne i karaktergivning.

Skolverket påpeger i øvrigt også, at andelen af lærere, der er læreruddannet i det fag, de underviser i, er faldet siden 1992. Mellem 60 og 70 procent af de ældste klassers lærere er uddannet i det fag, de underviser i.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Svenske elever bliver ringere til læsning og matematik

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS