Svensk lærerprofessionalisme

'Lärare av i morgon' er inddelt i tre dele.

Første del handler om selve lærerarbejdets grundvilkår i det nuværende samfund. Altså det særlige ved læreres arbejde og en diskussion af læreres professionalisme.

Anden del beskriver dybt og grundigt de to grundbegreber, undervisning og læring. Særlig stærk og inspirerende er en diskussion af matematikundervisning. Det empiriske grundlag hentes fra en undersøgelse af fem læreres undervisningspraksis og omhandler brøk- og procentregning. Er man ikke til matematik, findes der også eksempler fra historie og samfundsfag.

I bogens anden del skabes grundlaget for, at vi som læsere kan forstå det, der senere udkrystalliseres som det fremtidige lærerarbejdes omdrejningspunkt, begrebet 'det professionelle objekt'.

Først i bogens tredje del beskrives åbent og diskuterende 'morgendagens lærere', der i 'morgendagens skole' arbejder med 'morgendagens undervisnings- og læringsprocesser'.

Tælles der sider, fylder selve diskussionen om fremtiden ikke meget. Det er der imidlertid en pointe med. Forfatterne er nemlig overbeviste om, at fremtiden allerede findes i glimt i nuværende læreres praksis.

En pointe, der giver bogen styrke, er, at der hele tiden tages udgangspunkt i læreres faktiske undervisningsarbejde og i læreres samtale om deres undervisning og deres elevers læring.

Udgangspunktet er ikke 'truslen' fra IT eller en truende forestilling om, at undervisning afskaffes, fordi alle mennesker selv kan gå på nettet og selv kan tage ansvar for egne læringsprocesser.

Begrænsningerne i disse trusler argumenteres der fint imod! Efter forfatternes opfattelse er det et særtræk, at pædagogiske diskussioner altid omhandler det, de betegner som intentionsplanet og ikke betingelsesplanet. Skal der diskuteres og nedskrives langtidsholdbare visioner om læreres arbejde, må der tages udgangspunkt i de betingelser, der faktisk råder nu på de enkelte skoler.

Hvad er det, der gør en lærer til morgendagens lærer? Det er som tidligere nævnt lærerens arbejde med 'det professionelle objekt'. Professionens kollektive omdrejningspunkt: Læring.

For at kunne gøre det på en måde, der adskiller lærere fra ikke lærere, må der foretages et skift. Forfatterne hævder, med udgangspunkt i deres kritik af den almene didaktik, at professionen kollektivt må gennemføre en bevægelse bort fra en 'hvordan-kultur', hvor overvejelserne går på, hvordan et givet stofområde overføres til eleverne, altså at vide, hvordan 'jeg kan lære andre noget', hen mod en 'hvad-kultur'. Det centrale er ikke blot at 'kunne noget' eller at 'vide noget'. Det centrale er 'at vide,hvad det indebærer at kunne og vide no-get'. Spørgsmålet her er ikke: Hvordan kan jeg udvikle elevernes regnefærdigheder? Spørgsmålet er: Hvad indebærer det (også for mig selv som voksent, kompetent menneske) at beherske denne regnefærdighed eller at have historisk bevidsthed? Altså et spørgsmål om, hvilken forskel det gør i handlekompetence) at have den eftertragtede viden! Svaret på spørgsmålet indebærer altså en klar personlig dimension. Lærere underviser i stof, der både er væsentligt for dem selv, og som de selv er handlekompetente i! 'Lärare av i morgon' er et godt bud på en lærerprofessionalisme, hvis fremmeste mål ikke er at overbevise eleverne om det rigtige og det sande i den eksisterende og herskende kultur, men som gennem egen kompetence, samtale og handling skaber rammer for, at alle elever med deres særlige kultur kan skabe deres eget personlige bud på væsentlig viden.