Svensk afhandling: Hver femte matematiktime forsvinder

"Hvis det ikke er dyskalkuli, hvad er det så?" har den svenske forsker og matematiklærer Gunnar Sjöberg kaldt sin afhandling, som har netop har forsvaret med Umeå Universitet. Han afviser begrebet dyskalkuli (talblindhed) som videnskabeligt meget tyndt funderet og peger på en række muligheder for ændringer i skoleundervisningen, som vil kunne hjælpe elever, der har svært ved matematikken.

I seks år har han fulgt 200 elevers matematikundervisning med særligt fokus på 13 elever, der har svært ved faget.

Hans afhandling viser, at de pågældende elever har meget svært ved at forstå lærerens instruktioner og derfor hele tiden måtte søge hjælp hos klassekammeraterne. Han talte også op, hvor meget matematikundervisning, eleverne reelt fik og blev overrasket over, at hver femte matematiklektion på skemaet aldrig bliver gennemført på grund af temauger, idrætsdage og erhvervspraktik og andre skoleaktiviteter.

I de timer, der blev til noget, arbejdede eleverne med matematik under halvdelen af tiden. Det betød, at nogle af de 7. årgangs-elever, som havde størst behov for at træne deres regnefærdigheder, reelt kun regnede 30 minutter om ugen.

Men Gunnar Sjöbergs afhandling viser også, at der blandt elever, der har meget svært ved matematikken på mellemtrinnet, er mange der ender med at få gode afgangskarakterer. Læreren havde ifølge eleverne en vigtig rolle i denne proces, både som en voksen, der støtter, og en, der stiller krav. Eleverne mente dog, at hovedårsagen til denne vending oftest var, at de selv simpelthen bestemte sig for at tage fat på faget og bruge mere tid på matematikken. Mange elever har også haft en positiv oplevelse efter et skoleskift, hvor eleven følte, at han eller hun kunne begynde på en frisk.

Når eleverne skal pege på årsager til dårlige matematikresultater, fremhæver de blandt andet manglende arbejdsro på grund af for store klasser, for lange arbejdsperioder og stressede prøvesituationer.