Svage kammerater påvirker de stærke elever

Analysebureauet Cowi har for forfatteren Lars Olsen lavet en analyse af tal om unge fra landets fem største kommuner. I bogen "Den sociale smeltedigel" har han i denne omgang ikke kun fokuseret på unge, der er vokset op med det, han kalder "svag hjemmebaggrund". Han har også interesseret sig for hvad der sker med elever fra velfungerende hjem, hvis de har deres skolegang på en skole, der er præget af en stor koncentration af udsatte elever. Kigger man for eksempel på unge med dansk baggrund, vokset op med begge forældre, hvor mindst en af dem er akademiker, så er der 96 procent af dem, der har gået i en skole med under 10 procent elever med "svag hjemmebaggrund", der har fået eller er kommet i gang med en ungdomsuddannelse som 23-årige. Men har de gået på en skole, hvor over 30 procent af kammeraterne kom fra en svag baggrund, så er det kun 87 procent, der er kommet i gang med en ungdomsuddannelse.

Du argumenterer for at man skal fastholde børnene fra de resursestærke hjem i folkeskolen. Imidlertid dokumenterer dine tal at det ikke er nogen god ide...

"Det er vigtigt at gøre sig klart, at der landet over ikke er særlig mange skoler med så mange udsatte elever. Men det er rigtigt at tallene dels sender et budskab til politikerne om at det er noget skidt med skoler med store sociale problemer, for det betyder at alle får færre chancer for uddannelse, uanset deres forældres etniske eller uddannelsesmæssige baggrund. Den anden pointe er, at de resursestærke forældre trygt kan sende deres børn i den lokale folkeskole, hvis den har op til 20 procent elever med svag hjemmebaggrund, for det gør ingen forskel af betydning for deres børns uddannelseschancer om der er 5 eller 15 procent. Kurven knækker først for alvor hvis der er over 30 procent.

De tosprogede unges kurve knækker et andet sted end de danskfødtes. De unge indvandrere, hvis forældre er i arbejde, klarer sig rimelig godt. Men for den gruppe, hvis forældre er indvandrere uden uddannelse, sætter faldet i andelen, der får en ungdomsuddannelse, ind allerede, hvis andelen af deres skolekammerater med svag hjemmebaggrund ligger mellem 10 og 20 procent.

Efterlyser politiske initiativer

"Det, at vi i dag har en socialt blandet folkeskole, er resultatet af en bevidst proces. Allerede i begyndelsen af 1900-tallet havde man en forestilling om at man skulle gøre op med den klassedelte skole. Den forestilling blev båret frem af såvel Socialdemokratiet, Venstre og toneangivende pædagogiske kredse. Socialdemokraten H.C. Johannesen kaldte det 'en skole med et fælles dannelsesgrundlag'. Det blev ikke ved forestillingen - den form for skole blev faktisk realiteten i Danmark. Og det må man betegne som en af den danske velfærdsstats store succeser", siger Lars Olsen og opfordrer nutidens politikere til at gøre som dengang og tage politiske initiativer for at skabe og bevare den fælles folkeskole, der kan sikre det, vi i dag kalder samfundets sociale sammenhængskraft. Først og fremmest efterlyser han aktuel viden om, hvordan det faktisk står til, og foreslår at Undervisningsministeriet hvert fjerde år udsender en rapport om skolernes sociale blanding i hver enkelt kommune. Hvis der forelå en sådan rapport et år før hvert kommunevalg, ville kommunalpolitikerne have et bedre beslutningsgrundlag i bestræbelserne for at modvirke at nogle skoler udvikler sig til ghettoskoler.