Vil man derimod på hf direkte fra 9. klasse slipper man for kravet om skriftlig afgangsprøve i de to fag. I stedet kan man nøjes med en optagelsessamtale, sammen med sit eksamensbevis.
Det vil gøre det sværere at komme på hf fra 10. klasse, og et brud på gymnasieforliget, som blev nået efter lange forhandlinger i 2003, mener Socialdemokraterne og SF.
"Enten er det en fejl, eller også er det fordi regeringen bevidst ønsker at stramme kravene til 10. klasse for at gøre det uattraktivt. Det har jo længe været en stor sag for regeringen at få nedbragt antallet af unge i 10. klasse", siger Carsten Hansen (S) til Politiken.
Også formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening Gorm Leschly undrer sig.
"Det ligner et forsøg på at underminere intentionen med reformen. Når man får at vide som ungt menneske, at det er sværere at komme på hf via 10. klasse og mere besværligt, så vil man gå via optagelsessamtale via 9. klasse", siger han.
Undervisningsminister Ulla Tørnæs afviser at der er tale om en fejl, og siger at aftalen var, at fagligheden i 10. klasse skulle styrkes. Hun vil dog alligevel drøfte problemstillingen med forligspartierne.
Sværere at komme på hf fra 10. klasse
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.