Svære tider for traditionelle råvarer

"Vi ved, at der er problemer med den måde, vi spiser på, men hvad skal der til?", spurgte afdelingschef i Forbrugerrådet Mette Boye, da hun introducerede debatdagen; Tilbage til råvarerne, som er en del af et fælles projekt mellem Forbrugerrådet og Dansk Landbrug.

På debatdagen fremlagde Mette Boye resultaterne af en undersøgelse af forbrugernes oplevelse om råvarer, madlavning og inspirationskilder.

Færre traditionelle råvarer til de yngste

Jo yngre man er, jo færre af de traditionelle råvarer sætter man til livs. Undersøgelsen viser, at færre end to procent af de 18 til 30-årige hver dag får kartofler, mens der blandt dem, der er fyldt 65 er hele 13 procent, der dagligt spiser kartofler.

Op mod halvdelen af forbrugerne kender ikke eller har aldrig brugt savojkål i madlavningen. Også grønkål og spidskål er outsidere, mens broccoli, blomkål og hvidkål ofte finder vej til middagsbordet. Rødbede, pastinak, persillerod og knoldselleri kommer i danske gryder, mens jordskokker, skorzonerod og majroe sjældent bliver brugt.

Tid er en faktor

"Madlavningen skal overstås på en halv time, og det er de let tilgængelige produkter, der bruges", sagde Mette Boye og konkluderer, at forbrugerne tilsyneladende både mangler tid og inspiration.

"Flertallet har fået deres madlavningsfærdigheder fra kogebøger og forældre.

Men for mere end 1/3 er disse færdigheder også kommet via hjemkundskabsundervisningen - dette gælder især for gruppen under 50 år. Særlig forældre og hjemkundskabsundervisning vurderes også som vigtige i forhold til at udvikle børn og unges grundlæggende viden om, og færdigheder til fremstilling af mad", sagde Mette Boye og efterlyste konkrete anbefalinger til, hvordan befolkningen får et større kendskab til råvarer, og hvordan man får danskerne til at spise mere varieret.

Slut med æblerov

Kok, kogebogsforfatter og madskribent Katrine Klinken understregede, at det er vigtigt at sætte ind over for danskernes madvaner.

"Æblerov er fortid. Børn spiser helst mad fra knitrende poser", sagde hun som introduktion til sit oplæg.

"Det handler om at se i øjnene, at vores kultur kan karakteriseres som fast, cheep and easy. Det er den kultur, vi er oppe imod".

For at få råvarerne tilbage på middagsbordet gælder det ifølge Katrine Klinken om at få pakket varerne ud, så kunderne kan røre ved dem .Det gælder om at få smagsprøver i butikkerne, så kunderne får nye smagsoplevelser, som de får lyst til at tage med hjem.

"Det handler om at få synliggjort, at vi smiler til blomkål, broccoli og guleroden. Og vi skal kun smile til maden, når den er god", siger Katrine Klinken.

Opsamlingen på debatdagen kommer form af en række anbefalinger til blandt andre politikere, detailhandlen og forbrugerne sidst på året.