Selv få ugers uvished om, hvad der skal ske efter deres STU-forløb, kan skabe en ubehagelig usikkerhed og føre til tab af energi, motivation og sociale relationer.
Det viser en interviewundersøgelse fra Videncenter om handicap, som har spurgt til de unges egne erfaringer med, hvordan de oplevede at blive færdig på STU og skulle videre i livet.
”For nogle lykkes det at komme videre i tilbud, beskæftigelse eller uddannelse, men for alt for mange ender overgangen i et tomrum – eller det bliver en unødigt lang og usikker vej. Mange unge oplever, at der ikke findes et relevant tilbud til dem, og konsekvensen kan være isolation, passivitet og tab af motivation,” skriver videncentret i rapporten.
Videncentret har lavet undersøgelsen for at sætte fokus på en målgruppe, som ofte bliver overset, når der laves reformer og andre tiltag.
”Der er ikke særlig mange undersøgelser af STU, ud over de evalueringer der kom for nogle år siden. De ser på uddannelsen fra et systemperspektiv, hvor vi tager udgangspunkt i de unge og på overgangen fra STU,” siger specialkonsulent Janina Gaarde Rasmussen.
Praktikker kan være et dilemma
De unges erfaringer viser, at overgangen fra STU ikke kan forstås som én samlet udfordring, men som et samspil af flere centrale områder.
Mange tidligere elever beskriver, at de i løbet af deres STU er blevet mere selvstændige, har opnået nye kompetencer og erfaringer og har udviklet sig socialt.
Hvis man går i gymnasiet, behøver man ikke blive afklaret om, hvilket job man vil have, men for de unge på STU er der et mismatch mellem, at de modnes senere og skal være afklaret tidligere
Janina Gaarde Rasmussen Specialkonsulent hos Videncenter om handicap
Samtidig fylder beskæftigelsesdimensionen meget i mange STU-forløb. Praktikker bruges som springbræt og afklaringsredskab, og flere unge oplever, at det netop var gennem praktikken, at de fandt ud af, hvad de ville videre med.
For andre er praktikopholdene forbundet med ambivalens: De kan være nødvendige for at blive klogere på fremtiden, men opleves også som en afbrydelse af et meningsfuldt forløb på STU’en.
Der er også unge, som på bagkant reflekterer over, at flere praktikker måske kunne have hjulpet dem nærmere et tilbud efter endt STU.
”De unge vil gerne gøre sig klar til arbejdsmarkedet, og for mange giver praktikkerne en konkret indsigt i, hvad de vil efter STU’en. Men for nogle er det mere ambivalent, fordi forløbet på STU’en giver mening for dem både uddannelsesmæssigt og socialt. De vil helst ikke gå glip af noget. Samtidig kan de se det fornuftige i at finde ud af, hvad de skal bagefter,” siger Janina Gaarde Rasmussen og anbefaler, at STU’erne tager udgangspunkt i den enkelte elev.
En del unge har ikke STU til at hjælpe dem, når de har afsluttet uddannelsen. De mister kontakten til studievejlederen, både i forhold til kommunen og til, hvilke virksomheder der kan være relevante at komme i beskæftigelse i
Janina Gaarde Rasmussen Specialkonsulent hos Videncenter om handicap
Unge på STU udsættes for et mismatch
Arbejdet med at finde job, uddannelse eller tilbud, som den unge ønsker og kan varetage, er en løbende proces igennem STU-forløbet, pointerer de STU’er, som har medvirket i undersøgelsen.
”Gennem samtaler, arbejdsopgaver på STU’en, dialog med forældre og ikke mindst praktikker arbejdes der på, at den unge og STU’en bliver klogere på, hvad den unge vil og kan, og hvilke muligheder, der er. Det er en kontinuerlig snak om, hvad man ønsker… noget, jeg tager løbende med de unge. Men den snak, den er jo ikke fem minutter lang. Den er tre år lang,” siger en medarbejder i rapporten.
I de senere år er der kommet større bevidsthed om, at flere elever kan komme i beskæftigelse eller uddannelse. Fire år efter fuldført STU er der således ti procentpoint flere i beskæftigelse eller uddannelse fra årgang 2019, end der var blandt unge fra årgang 2011.
Men i spændingsfeltet mellem dannelse og beskæftigelse peger flere STU’er på et dilemma: Der er en risiko for, at de unge bliver ”afklaret” for tidligt for at give bedre mulighed for, at de gå direkte i et egnet tilbud, uddannelse eller beskæftigelse. Men de unge er ofte senere i deres udvikling og modning end deres jævnældende.
”Set udefra udsættes de unge for et større pres for at blive modnet til arbejdsmarkedet end andre unge. Hvis man går i gymnasiet, behøver man ikke blive afklaret om, hvilket job man vil have, men for de unge på STU er der et mismatch mellem, at de modnes senere og skal være afklaret tidligere,” siger Janina Gaarde Rasmussen fra Videncenter om handicap.
En tydelig plan er en brugbar hjælp
En tydelig plan for tiden efter STU skaber tryghed og forudsigelighed for de unge. Ellers oplever mange uvished, bekymringer og ventetid, hvilket kan være belastende.
En af de unge i undersøgelsen udtrykker betydningen af en plan på denne måde:
”At man ved, hvad man skal, så man ikke pludselig sidder hjemme, og man ikke ved, hvad man skal, men man ved, at så er det så et arbejde, så starter et nyt kapitel.”
Uden en plan risikerer de unge at stå uden støtte, understreger Janina Gaarde Rasmussen.
”En del unge har ikke STU til at hjælpe dem, når de har afsluttet uddannelsen. De mister kontakten til studievejlederen, både i forhold til kommunen og til, hvilke virksomheder der kan være relevante at komme i beskæftigelse i. STU kan ellers være en stor hjælp, fordi de kender de unge og ved, hvad de kan,” siger specialkonsulenten.
Flere unge, som har oplevet ikke at have en tydelig plan, fortæller, at det påvirker dem negativt.
”Det tog ni måneder at få den igennem. Det var hårdt. Jeg havde meget tankemylder, og jeg havde mange bekymringer om den nære fremtid, fordi jeg ikke vidste, hvad der ville ske,” fortæller en tidligere STU-elev.
Forlænget STU kan være en løsning
STU’erne er meget opmærksomme på vigtigheden af, at der ligger en plan for den unge, oplever videncentret. Men i lighed med eleverne oplever uddannelsesstederne i nogle tilfælde en træghed i afklaringen af, hvad den unge skal efter STU.
”Hvis man ikke har fundet et langsigtet tilbud, eller hvis den unge ikke er klar til at finde det rigtige sted, er det vigtigt med et alternativt tilbud, så de unge ved, hvad de skal efter sommerferien. For nogle kan det være en forlængelse af STU’en, for andre et forløb hos for eksempel joballiancen, som bruger STU’ens kendskab til den unge,” siger Janina Gaarde Rasmussen.
Det varierer, hvor mange der kommer i uddannelse og beskæftigelse mellem kommunerne. Det indikerer, at der er et potentiale for at styrke mulighederne for, at STU-elever kan komme i uddannelse og beskæftigelse, vurderer Videncenter om handicap.
”De unge er meget forskellige, så det er vigtigt, at der er stor variation i mulighederne efter STU, så der er tilbud til alle. Det kan både være indenfor beskyttet beskæftigelse, samværstilbud og uddannelse. Den del er svært at løfte for STU’erne, så det er kommunerne, som skal sikre de unge flere tilbud at vælge imellem,” siger Janina Gaarde Rasmussen.
STU har en rolle efter endt uddannelse
De unge nævner også, at de har brug for støtte fra STU’en efter endt uddannelse, så der ikke sker et brud, men en glidende overgang.
”Det skal stadig være muligt at kontakte STU’en, når de unge begynder på noget nyt. Det samme gælder virksomhederne. De kan have brug for råd fra STU’en om, hvordan de kan støtte de unge, og hvilke opgaver der er relevante for dem at løse. På den måde kan der opbygges tryghed i det nye,” siger Janina Gaarde Rasmussen.
De unge efterlyser også sociale netværk, så de kan holde kontakten til deres kammerater på STU’en. For det kan være svært for nogle.
”Flere STU’er er begyndt at lave netværksgrupper, hvor gamle elever spiser og hygger sammen og måske spiller spil, går ture eller taler ud fra et tema,” siger Janina Gaarde Rasmussen.
Du kan læse interviewundersøgelsen fra Videncenter om handicap her.
Svær tid efter STU: De modnes senere, men skal være afklaret tidligere end andre unge
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.