Sundhedsuge om funktionsnedsættelser skal bane vej for inklusion

Årets sundhedsuge består af to dele. De første tre dage har eleverne fra 7., 8. og 9. årgang valgt sig ind på et handicap, som de har arbejdet med en hel dag. De har både prøvet praktiske opgaver som at køre ind i klassen og finde på plads i en kørestol, de har gået med bind for øjnene sammen med en seende makker, og de har talt via tegnsprog.

"Vi både vil og skal arbejde med inklusion. Derfor prøver vi at påvirke elevernes syn på mennesker med funktionsnedsættelser, så de får en øget forståelse for hinandens forskelligheder. Det hænger også godt sammen med sundhed i bred forstand", siger tovholder Marie Fuglsang Brouer, der er inklusionsvejleder og koordinator af specialklasserne på Auning Skole på det nordlige Djursland.

Tænder døve lys for at kunne tale sammen i soveværelset?

Eleverne har også haft en dag om sund kost og motion og en dag med handicapsport, hvor de blandt andet løb stafet på krykker og kastede med spyd, mens de stod på et ben. De har også haft besøg af kørestolsbrugere, døve, blinde, en kvinde med en gigtsygdom og en mand med ADHD.

"Gæsterne har bidraget med at være ægte handicappede, men samtidig ret almindelige. En af kørestolsbrugerne fortalte, at hun har børn, som hun også må bede om at rydde op efter sig. Det er en væsentlig oplysning, når man ikke kender til handicappede", siger Marie Fuglsang Brouer.

Eleverne har været meget interesserede i at høre, hvad de handicappede havde at sige om deres liv.

"Eleverne været meget umiddelbare, men de blev også lidt paffe, da gæsterne kom ind i klassen, og så var det nemt at fange deres opmærksomhed. Nogle var generte, mens andre spurgte ind til det, de hørte. Jeg var selv med på døveholdet, hvor en elev ville vide, om døve tænder lyset i soveværelset, når de skal tale sammen. Svaret er, at selvfølgelig er lyset tændt, indtil de lægger sig til at sove, og hvis de alligevel vil fortælle noget mere, tænder de lyset igen", fortæller Marie Fuglsang Brouer.

Forskellighed er ikke så farlig

I sidste uge udfyldte eleverne et skema med en række spørgsmål til deres syn på handicappede. Det skal de gøre igen, når ugen er slut, og så vil det vise sig, om eleverne har rykket sig. Det er Marie Fuglsang Brouer overbevist om, at de har.

"Det er vores mål, at de flytter sig, for en stor del af opgaven med inklusion går ud på at påvirke folks holdninger. Inden vi gik i gang, havde eleverne et billede af, at en handicappet er en spasser med savl hængende ud af munden. Når vi snakker om, at der findes mange former for handicap og også i forskellige grader, opdager de, at selv det at gå med briller er et lille handicap, og at forskellighed ikke er så farlig".

To af skolens ansatte har funktionsnedsættelser

Eleverne har også opdaget, at de faktisk omgås handicappede til hverdag.

"Da vi spurgte dem, om der er handicappede på skolen, svarede de nej. Men så kom de i tanke om, at vi har en hjælpepedel, som er udviklingshæmmet, og en skolebibliotekar, som går med blindestok, fordi hun har tunnelsyn. På den måde er de blevet opmærksomme på, at et handicap kan være mange ting. De har fået et væsentligt mere nuanceret billede af, at en handicappet ikke behøver være en spasser eller en mongol", siger Marie Fuglsang Brouer.

I dag er anden del af sundhedsugen gået i gang. Eleverne er blevet delt ind i 24 lande, som alle forbereder sig på skolens paraolympiske lege, der foregår på Skolernes Motionsdag i morgen. Her skal de for eksempel konkurrere med propper i ørerne og med armen bundet om på ryggen.

Gentagelse kan være på vej

Det er første gang, Auning Skole sætter fokus på handicappede i sundhedsugen, men selv om man endnu ikke har evalueret forløbet, har Marie Fuglsang Brouer svært ved at forestille sig, at man ikke gentager det på et tidspunkt.

"Vi har haft tre årgange med i alt 18 klasser med i år, så måske skal vi køre det hvert tredje år, så alle elever kommer igennem det", siger hun.