Også andre motivationsfaktorer som for eksempel nedsættelse af sygefravær, højere produktivitet og nedsættelse af stress har betydning for, om virksomhedsledere vælger at tilbyde sundhedsfremmende ordninger. Det viser et delresultat fra en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation.
Sundhedsordninger som konkurrenceparameter
Undersøgelsen er baseret på 986 lederes besvarelser. Heraf svarer 72 procent, at en øget medarbejdertilfredshed har stor betydning for indførelsen af en sundhedsordning, mens 65 procent har indført en ordning for at fastholde medarbejdere.
Dele af undersøgelsens resultater kommer ikke bag på rådgivningschef i Ledernes Hovedorganisation, Vibeke Skytte.
"Det er ikke så overraskende, at sundhedsordninger primært indføres for at glæde og fastholde de ansatte. Ofte er ordningerne jo blevet til på opfordring fra nuværende ledere og medarbejdere. Mere overraskende er det, at sundhed også af så mange tænkes i forhold til rekruttering", siger hun i nyhedsbrevet Ledernes Mandag.
Knapheden på arbejdskraft betyder, at sundhedsordninger ligesom andre personalegoder kan bruges som konkurrenceparameter, når virksomheder skal ansætte nye medarbejdere, konkluderer delresultatet.
Sundhed på arbejdspladsen skal gøre medarbejdere tilfredse
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.