Dette materiale udgivet af Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen handler om sundhed, velvære og de otte kostråd. Målgruppen er sprogskolernes voksenundervisning i dansk. Materialet er blevet til på den baggrund, at der er en højere forekomst af livsstilsrelaterede sygdomme i visse grupper af etniske minoriteter. Der er derfor behov for en målrettet indsats.
Bogen tager udgangspunkt i Kostkompasset med de otte kostråd, som Fødevarestyrelsen lancerede i januar. Det er et engangsmateriale med skemaer, der udfyldes, og opgaver, der løses.
Materialet kommer omkring de otte punkter i Kostkompasset, og ved hvert punkt er der oplæg til samtale, undersøgelse, hjemmeopgaver og diskussion.
Opsætningen er spændende og varieret med mange fine og relevante illustrationer. Materialet kan også anvendes i modtagelsesklasser og i projekter med fokus på livsstil og overvægt.
Sund mad og fysisk aktivitet
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.