Succes i skolen kan gøre en forskel

To grupper af unge. De kommer fra familier med lav eller ingen uddannelse. De har intet socialt netværk. Alligevel er der forskel på, om de kan tænke sig at gå videre i uddannelsessystemet. Og forskellen ser ud til især at bunde i, hvorvidt de har haft bare en smule succes i skolen.

Det viser et nyt forskningsprojekt, som er en del af et større forskningsarbejde om social arv, som Socialforskningsinstituttet, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF), Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) og Statens Institut for Folkesundhed arbejder med i disse år. Ulla Højmark og Torben Pilegaard fra AKF har undersøgt statistikken om uddannelsesvalg og foretaget kvalitative interviews med 49 unge, som i 18-19-års-alderen ikke er kommet i gang med en uddannelse efter grundskolen. Resultaterne er netop skrevet sammen i et foreløbigt arbejdspapir, som skal indgå i den endelige undersøgelse af problemerne omkring social arv. Titlen er 'Det er sgu ikke lige mig'.

Alt i alt er der i en årgang omkring 17 procent, som ikke i første omgang kommer i gang med en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Heraf er der fem procent, som aldrig kommer i gang. Det er i en af disse grupper, de 49 unge befinder sig. På nær en enkelt kommer alle de unge fra familier, hvor forældrene er faglærte eller uden uddannelse. Men undersøgelsen viser, at de unge er meget forskellige. Skal de opfylde politikernes ønsker om at få en uddannelse, er det derfor forskellig typer hjælp, de har brug for, konkluderer forskerne. De unge, som Ulla Højmark har talt med, er enten i arbejde (24 procent), arbejdsløse, syge eller på barsel (16 procent), eller de er på en produktionsskole eller i gang med en ikke-kompetencegivende ungdomsuddannelse (60 procent). Det svarer nogenlunde til, hvordan gruppen af unge uden ungdomsuddannelse i det hele taget fordeler sig. Ulla Højmark har inddelt de unge i fire grupper. Inddelingen ser på forældrenes uddannelse og indkomst. Men den taler også om kulturel kapital, som er et udtryk for, hvor velinformeret familien er, og hvorvidt begreber fra skolen cirkulerer rundt i hjemmet.

De opgivende

Næsten en tredjedel af de unge tilhører en gruppe, som Ulla Højmark har døbt de opgivende. Her er både den kulturelle og den sociale kapital helt i bund.

'De kan simpelthen ikke med det eksisterende uddannelsessystem. Når man beder dem om at beskrive en god oplevelse i skolen eller en god lærer, kan de overhovedet ikke komme i tanke om noget.

En af dem starter måske på en elektrikeruddannelse, men efter tre-fire måneder giver han op, blandt andet fordi han bliver mødt med det teoretiske stof. Han har heller ingen forældre, der magter at hjælpe hverken med lektier eller en praktikplads. Sådan har hele hans opvækst været. Forældrene er typisk skilte, og måske er der problemer med druk og psykiske lidelser. De mangler netværk og basal selvtillid. De unge er ofte blevet mobbet i skolen. Tit beskytter de sig selv ved at sige, at de er ligeglade med andre. Til sig selv og andre siger de, at det ikke betyder noget. Men deres selvtillid er meget lav, og de kan ikke umiddelbart klare sig i det almindelige uddannelsessystem', fortæller Ulla Højmark.

De vedholdende

En anden gruppe kalder Ulla Højmark de vedholdende. Det er her, skolen ser ud til at gøre en lille forskel. De vedholdende har haft en lige så dårlig opvækst som de opgivende med omsorgssvigt og manglende socialt netværk. Eller deres hjem har været meget diktatorisk, hvor alle skulle rette sig efter far. I denne gruppe er der en overvægt af piger.

'Forskellen til de opgivende er, at de har haft en vis succes i skolen. Det er måske de stille piger, som er flittige og opfører sig pænt. De kan ikke skabe sociale netværk med andre. De er måske præget af en vis perfektionisme. Det kan godt give dem ros i skolen. Og derfor er de mere indstillet på at tage en uddannelse, selv om de ikke er kommet i gang', siger Ulla Højmark.

'Når de skal beskrive en god lærer, siger de, at det er en, som kan lære dem noget. De kan godt lide at få tilbagemeldinger. Men ikke så meget gruppearbejde, for de er meget stille og har ikke gode relationer til de andre i klassen. De er ofte udsat for vedvarende mobning og har svært ved at hjælpe sig selv, fordi de er så udsatte', fortæller hun. 'I reglen er det nogle helt små ting, der har slået dem ud. For eksempel talte jeg med en pige, som er blevet smidt ud fra en uddannelse, fordi hun skulle aflevere nogle papirer til eksamen med nogle underskrifter fra de voksne. Men hun kunne ikke overskue at gå rundt på skolen og skaffe underskrifterne. En anden har fået det problem, at hun har svært ved at nå at lave alting perfekt, fordi hun også skal gå tur med sin hund', fortæller Ulla Højmark.

'Man kan godt hjælpe denne gruppe unge til en uddannelse, hvis man danner bare et minimalt socialt netværk omkring dem, så de ikke bliver slået helt af banen af småting', siger Ulla Højmark.

De praktiske

Tredje gruppe kalder Ulla Højmark de praktiske. De har en lav grad af det, forskerne kalder kulturel kapital. Det vil sige, at de kommer fra hjem, hvor uddannelse traditionelt ikke spiller den store rolle, og hvor forældrene måske synes, at man lige så godt kan gå ud og få et arbejde og tjene nogle penge. De har udmærkede sociale relationer.

'Når man beder dem om at fortælle om gode oplevelser fra skolen, er det ofte frikvartererne, de hæfter sig ved. De har haft det sjovt og har et godt forhold til lærerne. Drengene interesserer sig ofte for biler og knallerter og står af, når det kommer til det mere teoretiske. Nogle af dem er ordblinde eller talblinde. De har et stort socialt netværk, og de kan godt skaffe en praktikplads. Når de ikke er kommet i gang med en uddannelse, skyldes det ofte, at de også er meget til fest og farver - og at de kommer fra hjem, hvor man traditionelt ikke lægger så meget vægt på uddannelse', siger Ulla Højmark.

Denne gruppe mener hun sagtens kan rummes i det almindelige uddannelsessystem, hvis blot de får lov til at arbejde mere med det praktiske - at få olie på fingrene, hvis de vil være mekanikere - før de bliver mødt med det teoretiske stof. Så vil de være motiverede til senere at læse teori.

Flakkerne

De flakkende er en gruppe, hvor det mest er tilfældige problemer, som har ført til, at de ikke er kommet i gang med en uddannelse. En har for eksempel oplevet, at hendes far begik selvmord, og at hendes mor ikke helt forstod hendes sorg. Det var medvirkende til, at hun gik ud af hf. Andre ønsker at arbejde mere kreativt og kan ikke finde sig til rette med en almindelig uddannelse. Flere har været på efterskole og har været glade for det. 'Det er den gruppe, som den frie ungdomsuddannelse i sin tid blev skabt til. Den kunne tilfredsstille deres ønsker om at vælge selv og være en sluse ind i systemet. De har et godt socialt netværk og støtte fra forældrene', siger Ulla Højmark.

Mobning

Mobning er et stort problem for de unge.

'Faktisk har halvdelen af de unge i gruppen været udsat for mobning. Det er jo langt over gennemsnittet. Man må jo huske, at det ikke er en statistisk repræsentativ gruppe unge. Det er jo netop dem, der ikke er kommet i gang med en uddannelse. Men det er alligevel mange. Og de har ikke oplevet, at der er blevet grebet ind', siger Ulla Højmark.

'Generelt er forældrene til de unge i vores gruppe ikke veluddannede. Det højeste er sygeplejersker eller andre mellemuddannelser. Men mange er førtidspensionister, nedslidte, ufaglærte. Og man ved jo, at jo dårligere forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet er, jo større er risikoen for, at den unge ikke får en uddannelse.

Desuden stammer hovedparten - over halvdelen - fra skilsmissehjem'.

Støtte vil være afgørende for mange af de unge i undersøgelsen. 'Der er unge, som i starten af 20'erne har været seks-syv år på arbejdsmarkedet, og flere har allerede problemer med ryggen eller andre nedslidningsskavanker på grund af hårdt fysisk arbejde eller ensidigt gentaget arbejde. De burde være motiverede for at komme videre, og nogle er det også. Men der skal altså støtte til', siger Ulla Højmark.

Torben Pilegaard vil dog godt skrue lidt ned for samfundets ambitioner for den gruppe af unge, som de har undersøgt: 'Vi taler ikke om unge, der bliver bankdirektører. Men man ved, at der bliver færre og færre ufaglærte job. Derfor er bare en kort uddannelse nødvendig for ikke at blive marginaliseret på arbejdsmarkedet i dag. Alle undersøgelser viser også, at har man først en uddannelse, er man også mere motiveret til at gå videre med voksen- og videreuddannelse', siger Torben Pilegaard.

hbjorgensen@dlf.org