Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Mistrivsel

Styrelse vil undersøge, om sociale medier faktisk skaber mistrivsel hos børn og unge

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal undersøge sammenhængen mellem sociale mediers fastholdelsesmetoder, brugernes skærmtid og trivslen blandt børn og unge.

Pige sidder foran klatrestativ og kigger på mobiltelefon.

"Det er godt, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nu vil undersøge den her problematik nærmere, så vi kan få kontrollen over vores digitale liv tilbage. Tech-giganterne er nødt til at tage et større ansvar for deres produkter”, siger erhvervsminister Morten Bødskov om den kommende undersøgelse.

Foto: iStock/Kemal Yildirim
Jesper Knudsen
Jesper Knudsen Journalist
2 kommentarer
13. oktober 2023, kl. 10:57
2 kommentarer

Sociale medier og mistrivsel.

Det er to fænomener, der ser ud til at fylde stadigt mere i børn og unges liv, og spørgsmålet er, om der er en sammenhæng imellem de to.

Det har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sat sig for at undersøge, som led i regeringens fokus på beskyttelse af børn og unge, fremgår det af en pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet.

Mere præcist vil styrelsen kigge på, om børn og unge i alderen 8-25 bruger mere tid på de sociale medier, end de egentlig ønsker, hvordan medierne fastholder deres opmærksomhed, samt hvorvidt det påvirker deres trivsel.

Læs også

Featured image for Forældre og elever siger også nej til national mobilpolitik

Forældre og elever siger også nej til national mobilpolitik

Analysen, hvis målgruppe er børn og unge samt deres forældre, udarbejdes i samarbejde med Erhvervsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet, og den ventes færdig i begyndelsen af 2024.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) er citeret i pressemeddelelsen for at sige:

”Det er afgørende, at vi passer på vores børn og unge i deres digitale liv. Og det skal ikke være sådan, at man på grund af uigennemskuelige algoritmer bliver lokket til at kigge mere på telefonen, end man ellers ville have gjort. Derfor er det godt, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nu vil undersøge den her problematik nærmere, så vi kan få kontrollen over vores digitale liv tilbage. Tech-giganterne er nødt til at tage et større ansvar for deres produkter.”

Læs også

Featured image for Tesfaye inviterede hende for at blive klog på skærme: Her er hendes bedste råd

Tesfaye inviterede hende for at blive klog på skærme: Her er hendes bedste råd

Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) er glad for, at styrelsen går i gang med undersøgelsen af det, han ser som et internationalt fænomen.

“Jeg har netop været sammen med ministerkolleger fra andre EU-lande. Rigtig mange af dem talte om en stigende mistrivsel blandt unge. Jeg er selv særligt optaget af, at unge får et sundt forhold til sociale medier, og at de nye teknologiske produkter også reguleres politisk, så vi undgår afhængighed, der kan føre til mistrivsel. Derfor er jeg meget glad for, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sætter dette arbejde i gang”, citeres Mattias Tesfaye i pressemeddelelsen.

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Styrelse vil undersøge, om sociale medier faktisk skaber mistrivsel hos børn og unge

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS