Styr på professionalismen

Da Lærerforeningens repræsentant i Bruxelles, Martin Rømer, for nylig holdt foredrag ved Lærerforeningens konference om kvalitetsudvikling i europæisk perspektiv, indledte han med en historie fra det virkelige liv:

Det var i april sidste år. Martin Rømer og hans kone var til møde på den lokale internationale skole, der har en dansk afdeling i ét spor. Skulle deres datter i 1. klasse efter sommerferien, eller skulle hun tage endnu et år i børnehaveklassen? - det var dagsordenen.

Forældrene hældte mest til endnu et år i børnehaveklassen, mens skolen mente, at datteren skulle op i 1. klasse.

Men det blev ikke bare ved mene og synes og tro- og det er dét, der er moralen i historien. Børnehavelederen hentede en stak papirer og lagde dem ud på et bord i fire bunker. Papirerne viste datterens udvikling fra august over november og januar til nu i april. Det var tegninger og opgaver og børnehavelederens notater.

- Vi kunne helt klart se en enorm forskel på det materiale, der blev lagt frem. Sådan havde vores datter altså udviklet sig. På den baggrund mente vi også, at hun var moden nok til at komme i 1. klasse, siger Martin Rømer.

At kunne dokumentere

Det, at børnehaveklasselederen og læreren kunne dokumentere deres synspunkt, gav forældrene en klar fornemmelse af, at de havde 'styr på professionalismen'.

Og styr på professionalismen er, hvad lærerne får hårdt brug for i de kommende år, påpeger Martin Rømer. Ikke kun de danske lærere, men lærerne i alleEU-lande, ja, i alle OECD-landene.

- Presset mod lærerne er enormt, og det bliver stadig større. Dybest set skyldes det det igangværende skift fra en industribaseret national økonomi til en vidensbaseret global økonomi og det medfølgende politiske krav om udvikling af kvaliteten i uddannelsessystemet, siger Martin Rømer.

- Det har gjort lærerne usikre, ikke kun i Danmark, men i hele Europa - det viser flere undersøgelser.

For at få selvtilliden tilbage må lærerne vise, hvad de kan, hvordan de gør det, og hvorfor de gør det sådan. Midlet hedder evaluering, målet er kvalitetsudvikling.

Der er ingen vej udenom, mener Martin Rømer, der selv sidder i EU-Kommissionens styregruppe for det europæiske skoleevalueringsprojekt.

Det politiske spørgsmål er, hvordan der skal evalueres og kvalitetsudvikles.

Skal det være i form af en ekstern kvalitetskontrol som i England? Eller skal det være en model, hvor skolerne evaluerer sig selv i kombination med ekstern evaluering?

Uafgjort

Dér står den politiske kamp i EU i øjeblikket på evalueringsområdet, og den står nogenlunde uafgjort et-et.

- De sidste 10-15 år har kvalitetsdiskussionen udelukkende gået påøkonomiske præmisser med kontrolsystemer som i USA, Japan, Korea og England, hvor man ser uddannelsessystemet som et redskab i kampen om den økonomiske magt, siger Martin Rømer.

- Nu er der imidlertid som modvægt vokset en anden teoretisk skole op, der siger, at det er korrekt, at samfundet har behov for et bedre uddannelsessystem.

- Evalueringen og kvalitetsvurderingen skal efter den opfattelse tage udgangspunkt i, hvad lærerne laver som professionelle, den såkaldte interne selvevaluering, der så skal kombineres med en ekstern kritikmyndighed, som forbinder de to systemer.

- Vi er en del, der politisk arbejder for, at selvevalueringsskolen får overtaget, så lærerne får ejerskabet til evalueringen, og vi kan bevare magten over vores professionelle arbejde.

Større personlig sikkerhed

Og dermed er vi tilbage ved historien fra Martin Rømers eget liv.

- Lærerne må vide, hvad børnene rent faktisk lærer, når de bliver undervist, siger han.

- Og hvis lærerne selv er med til at sætte målene og selv er med til at udvikle evalueringssystemerne, så vil de få større vished om effekten af undervisningen. Dermed får de også større personlig sikkerhed og mere styr på deres professionalisme.

- Har de derimod ikke sikkerhed for, at det, de laver, rent faktisk også fører til noget, bliver de ved med at være sårbare over for angreb.

Kravene til uddannelsessystemet vil blive ved med at komme, for det er stærke kræfter, der er i sving med den globale økonomi, og de rige lande vil ikke slynges af, siger Martin Rømer.

Derfor taler Clinton og Blair og Nyrup om uddannelse, uddannelse, uddannelse, og derfor vil OECD blive ved med at foretage sammenlignende internationale undersøgelser på uddannelsesområdet.jvo