For pokker da, hvor kan det være svært at formidle oplevelsen af billedkunst på en ordentlig måde. Her gælder eksperimentet en treleddet størrelse: Otte værker fra ARoS' fantastiske samling. Otte illustratorer med forskelligt udtryk. Og en forfatter, der med korte spændstige tekster får tingene koblet sammen i et fiktivt "jeg-univers". Forvirret? Det behøver man nu ikke at være - for ideen kan faktisk bære.
Bogformen lægger op til såvel oplevelse som dialog, men den kræver et vist engagement og en god portion forforståelse. Som anmelder og pædagogisk formidler er jeg lidt i tvivl om, hvilken målgruppe af børn bogen henvender sig til. Ideelt set må det være skolebørn i lokalområdet, der kan smutte forbi ARoS og ved selvsyn opleve de værker, det hele udspringer af. Sekundært kunne det være elever, der under kyndig vejledning af en inspireret billedkunst- eller dansklærer springer op på den intellektuelle hest og lader de sociale medier vige for en regulær indføring i for eksempel dansk avantgarde i 1970'erne, Bill Violas grænseoverskridende brug af videomediet eller Michael Kviums stadige identitetssøgen.
Set lidt ovenfra kan bogen også bruges til en hurtig tour de force gennem det 20. århundredes stilretninger - men igen, det kræver en engageret og velinformeret turleder. Rent bogmæssigt er det en flot sag, men prisen er håbløs - set med folkeskoleøjne. Og det er faktisk rigtig ærgerligt, for de valgte værker vil formentlig gå rent ind hos mange unge med bare den mindste snert af visuel fornemmelse.
Stygge streger - en kunstbog for børn
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.