Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Studerende vil have flere resurser til at organisere sig

De studerende på professionsbacheloruddannelsen, Ernæring og Sundhed, synes, de blev godt modtaget, da de gik ind i Lærerstuderendes Landsråd i oktober sidste år, men nu synes de, at der sker for lidt.

Marie Klarskov: ”Lærerstuderendes Landsråd vil gerne gøre det godt for os, men de har for få resurser til at løse opgaven."

Foto: Privatfoto
Jan Kaare
Start debatten
10. februar 2010, kl. 07:48

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Lærerstuderendes Landsråd vil gerne gøre det godt for os, men de har for få resurser til at løse opgaven. Derfor sker der ikke tilstrækkeligt", siger Marie Klarskov, der er de studerendes repræsentant i UC Sjællands bestyrelse.

Hun har været meget involveret i at finde den rette organisation til PBérne, som hun kalder de studerende på professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed. Valget faldt på Lærerstuderendes Landskreds, LL, fordi organisationen er en del af Danmarks Lærerforening, som organiserer ansatte inden for ernæring og sundhed.

Styrke netværk

"Vi har brug for at styrke netværket mellem de studerende på de forskellige uddannelsessteder, og vi har brug for et fagligt fællesskab. Det kræver, at vi får tilført nogle midler, og at der bliver tilknyttet en konsulent til området. Det er uretfærdigt, at LL er blevet pålagt opgaven om at rumme PBérne uden at have fået de nødvendige resurser til det", siger Marie Klarskov.

"Jeg kan godt forstå, hvis man som studerende i ernæring og sundhed oplever, at organiseringen går langsomt, men vi forsøger faktisk at undgå en for hurtig organisering , da vi ønsker at have en proces, der tilgodeser videndeling og samarbejde", siger Line Hjarsø, formand for LL.

Hun mener, at LL har behov for mere viden om både professionsbachelor-uddannelsen og de studerende for at kunne fuldføre en organisering:

"Vi vil gerne inddrage studerende i ernæring og sundhed i selve organiseringen, så det ikke bare er os, der tilbyder en bestemt plads til de studerende i 'vores' organisation, men så vi gennem samarbejde skaber de bedste rammer."

Ved at skabe forudsætninger

Lige nu samarbejder LL med Danmarks Lærerforening om at skabe forudsætninger for organisering, samtidig med at LL danner netværksgrupper på de fire uddannelsessteder.

"Herefter er målsætningen, at netværksgrupperne deltager i en konference med LL om netop organiseringen fremadrettet.

Konferencen skal kaste lys over forudsætninger og muligheder for organiseringen og lede til nedsættelse af en styregruppe, der kan arbejde med udformningen af organiseringen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Studerende vil have flere resurser til at organisere sig

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS