"Det er mig en gåde, at politikerne ikke tænker udbud af læreruddannelser som en del af styrkelsen af udkantsområderne", siger formanden for Lærerstuderendes Landskreds Line Hjarsø og peger på, at netop lærerudannelserne i de mindre byer kan være med til at sikre målsætningen om, at 50 procent af en årgang skal have en videregående uddannelse.
I går sagde formanden for Professionshøjskolernes Rektorforsamling Laust Joen Jakobsen til folkeskolen.dk, at det kan være nødvendigt at lukke læreruddannelsessteder, hvor ikke kan opretholde et fagligt miljø med et fornuftigt udbud af linjefag.
"I dag kan det desværre svare sig økonomisk for professionshøjskolerne at centralisere uddannelse. Derfor skal finansieringssystemet ændres, så det understøtter uddannelse i udkantsområderne. Det kræver selvfølgelig, at der er politisk vilje til at styrke læreruddannelsen og udkantsområderne", siger Line Hjarsø.
Læreruddannelsesstederne i Haslev, Ribe og Skårup er lukket ned inden for de seneste år, og Nørre Nissum, Skive og Holbæk er i farezonen.
Studerende vil bevare læreruddannelserne i udkantsdanmark
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.