Studerende frygter at komme i klemme mellem nye og gamle planer for skolefagene

”Jeg tror, man bliver nødt til at lave læreruddannelsen meget om, når der kommer nye fagplaner, og jeg er i tvivl om, hvorvidt læreruddannelserne har taget nok initiativer til at forberede de studerende på ændringen."

Sådan lyder det fra forperson for Lærerstuderendes Landskreds Anthon Berentzen.

Men uddannelseschef og formand for Læreruddannelsernes Ledernetværk Søren Smedegaard beroliger:

”Vi har været i gang og gør stadig meget forskelligt for at ruste læreruddannelsen, vores undervisere og kommende studerende til arbejdet med de nye fagplaner”, siger Søren Smedegaard og fortæller, at der har været afholdt en konference med temaet: 'Hvordan ruster vi vores studerende til fremtidens skole', hvor både Mattias Tesfaye og Thomas Illum, som er del af udviklingsgruppen bag de nye fagplaner, talte.

”Her deltog samtlige undervisere fra alle landets læreruddannelser, og det var en fantastisk god dag.”

Også på de lokale læreruddannelser arbejdes der løbende med de nye fagplaner, hvor der holdes fagdage, så de nye fagplaner løbende bliver indarbejdet i læreruddannelsens fag på de enkelte uddannelsessteder, fortæller Søren Smedegaard.

Studerende: Fagplaner er tiltrængt fornyelse

Anthon Berentzen tror og håber på, at de nye fagplaner vil gøre læreruddannelsen bedre, end den har været.

”Jeg tror, de kommer til at lave læreruddannelsen helt om, fordi den har været meget fokuseret på Fælles Mål. Det er meget positivt, fordi det bliver et helt andet regime, hvor man kommer tilbage til fagene og tilbage til fagenes grundstamme,” siger Anthon Berentzen.  

Han mener, at Fælles Mål har stået i vejen for, det man som studerende gerne ville undersøge.

”Man prøver jo at presse dem ind i de opgaver, vi skal skrive,”, siger han.

Søren Smedegaard mener, at læreruddannelsen allerede nu er i fuld gang med at forberede sig og tilpasse sig til de nye fagplaner.  

”Vores nuværende studerende læser på en læreruddannelse hvor både eksisterende fagplaner og kommende fagplaner er del af undervisningen. I undervisningen vil nye fagplaner helt naturligt blive omdrejningspunkt, sammen med de mål der naturligvis er for undervisningen i fagene på læreruddannelsen,” siger han.

Studerende ramt af ændringer

Anthon Berentzen har svært ved at se, at ingen studerende bliver fanget i, at målene for folkeskolen ændrer sig fra de er startet til de afslutter læreruddannelsen og skal arbejde som lærer i skolen.

Han sammenligner med de studerende, som i dag er på en overgangordning, fordi de begyndte på en læreruddannelsen før 2023. Da læreruddannelsen blev ændret i 2023, blev der skabt særlige ordninger, som eksempelvis betyder særlige bedømmelseskriterier, for studerende, som har måtte skifte studieordning.

”Jeg tænker, man bliver nødt til at lave overgangsordninger. Man må undtage et par årgange for nogle bedømmelseskriterier, fordi de er blevet undervist i noget andet,” mener Anthon Berentzen.

Søren Smedegaard mener ikke, at de nye fagplaner betyder, at bedømmelseskriterierne skal ændres.

"Det vil ikke betyde noget for bedømmelseskriterierne. Grundlæggende fordi de studerende bliver bedømt på de mål der er i læreruddannelsen," lyder det fra Søren Smedegaard.

Han er også nervøs for, hvad der skal ske med de studerende, som er i praktik nu.

”De kommer ud med en forventning om at bruge Fælles Mål, men hvis den skole, de skal i praktik på er med i forsøgsordningen, så er det de nye fagplaner. Jeg er spændt på, hvordan de studerende bliver inkluderet i det,” siger han.

Ingen planer om overgangsordninger

Søren Smedegaard mener ikke, at de nye fagplaner kommer til at give de udfordringer, som Anthon Berentzen frygter. Han tror ikke, der kommer nogen former for overgangsordninger for studerende, der er i gang med læreruddannelsen.  

”Det giver ikke rigtig mening, men vores nuværende studerende skal være i stand til at forholde sig på til de nuværende fagplaner, samt de nye der træder i kraft,” lyder det fra Søren Smedegaard, der dog medgiver, at der kommer til at være en overgangsperiode, hvor nogle studerende står med viden om de gamle mål, men skal arbejder efter de nye fagplaner.

Men det samme kommer til at ske på skolerne, hvor også erfarne lærere skal have hjælp til at sætte sig ind i de nye fagplaner, mener han.

"Der kommer nogle år, hvor vi har nogle studerende, der får langt større frihedsgrader i tilrettelæggelse af undervisning. Det betyder, at man kan blive en smule mere usikker, for hvad gør man, når man ikke bare kan trække målene, man kender, frem", siger Søren Smedegaard.

Han kan godt forstå, at praktikstuderende, der skal i praktik på en forsøgsskole kan føle sig usikker, men han mener, at det løser sig.

"Så skal de jo arbejde med nogle andre mål, end dem, de er undervist i. Men de kan stadig bruge, det de har lært," siger han.