Studerende advarer mod at gøre kommende lærere til fageksperter

Ifølge en artikel i netavisen Altinget.dk vil forligskredsen gøre det muligt at læse eksempelvis historie på universitet eller naturfag på Danmarks Tekniske Universitet. Men mens flere partier forholder sig positivt til det nye forslag, er de lærerstuderende mere skeptiske. De stiller sig uforstående over for, at forslaget bliver fremstillet som et kvalitetsløft af læreruddannelsen og folkeskolen

"Det er skudt ved siden af. Der er en væsentlig forskel på måden, hvorpå universiteter og professionshøjskoler ser på disse fag. På læreruddannelsen skal de studerende lære at undervise børn i de enkelte fag, så her har man mest fokus på fagdidaktik og i langt mindre grad på fagets egentlige vidensindhold", siger formand for Lærerstuderendes Landskreds, Tobias Holst.

Lærere skal være gode til at give deres viden videre

Ifølge Lærerstuderendes Landskreds skal de studerende i vid udstrækning kunne det faglige, inden de begynder på uddannelsen, så de i stedet kan fokusere på at få mere undervisning i at lære fra sig.

"På universitet opbygger de studerende en rigtig stor viden om et specifikt emne, men det er ikke det, vi laver på læreruddannelsen. Der sørger vi for at blive rigtig gode til at give vores viden videre til eleverne", siger Tobias Holst og kalder det beskæmmende, at politikerne tror, det er det samme.

"Det tyder på, de ikke har forståelse for, at der er væsentlige forskelle på formålet med de enkelte uddannelser, men vi håber, at forligskredsen indser, at læreruddannelsen er unik, fordi den ruster de studerende til at undervise i deres fag, og ikke til at være fageksperter".

Fakta fra oplægget til en ny læreruddannelse

I oplægget til en ny læreruddannelse står der under afsnittet om merit, at det med en modulopbygning for eksempel "vil være muligt at tage historiefag på universitet som et fagelement i læreruddannelsen med henblik på at opnå undervisningskompetence i historie".