Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Strid om ophavsretten til 'Sexstarz'

Det er uklart, hvem der har ophavsretten til 'Sexstarz'. Sex og Samfund arbejder nu på at få udgivet cden på et privat forlag. Imens har SF's sundhedspolitiske ordfører Kamal Qureshi lagt cdens indhold ud på nettet til fri downloading.

Jeppe Dong Abrahamsen
Start debatten
18. februar 2004, kl. 11:29

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Der er muligvis sket en fodfejl i Sundhedsstyrelsen, for vi har aldrig skrevet under på en egentlig kontrakt, men kun en såkaldt tilsagnsskrivelse. Det vil sige, at vi sandsynligvis har rettigheden over det materiale, der ligger på cd'erne", siger Marianne Lomholt fra foreningen Sex & Samfund i dag til Berlingske Tidende.

Fra 'Sexstarz'

Berlingske Tidende

Foreningen, der sammen med Sundhedsstyrelsen stod bag den omstridte cd, er nu i kontakt med fem forlag og vil prøve at få den udgivet ad den vej. I Indenrigs- og Sundhedsministeriet er man gået i gang med at finde ud af, hvem der har ophavsretten til materialet.

Alt imens juristerne arbejder på højtryk for at finde ud af, hvem der ejer rettighederne til materialet, er der rig mulighed for at skaffe sig indblik i, hvad det forbudte materiale indeholder.

SF's sundhedspolitiske ordfører Kamal Qureshi, der også er læge, har nemlig lagt cd-rommen ud på sin hjemmeside til fri downloading.

"Forbuddet er ren og skær nypuritanisme", siger han i dag til Berlingske Tidende.

"De unge skal have mulighed for at se cd-rommen og selv vælge blandt informationerne. Det valg skal træffes af de unge selv. Det er ikke min opgave at censurere. Derfor lægger jeg nu cd-rommen ud. Lars Løkke Rasmussen skal ikke agere smagsdommer overfor de unge. Jeg ønsker ikke Sovjet-tilstande, hvor informationer begrænses", skriver han på hjemmesiden.

Også eleverne markerer med en aktion i dag deres utilfredshed med, at materialet er blevet forbudt. På Nytorv i København vil paraplyorganisationen Danske Skoleelever derfor uddele eksemplarer af cd'en. Derudover stiller organisationen fire computere op, så forbipasserende selv kan bedømme, om de synes, ministeren traf det rigtige valg, da han forbød materialet.

Uklarheden over, hvem der har ophavsretten gør, at uddelingen af materialet ikke kan anmeldes som ulovlig, selv om der er nedlagt forbud mod materialet.

I forgårs troppede 63-årige Søren Poulsen op på fire skoler i København, hvor han uddelte piratkopier af den forbudte skive.

Også på folkeskolen.dk kan man se dele af 'Sexstarz'. Klik på linket øverst til højre for denne nyhed.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Strid om ophavsretten til 'Sexstarz'

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS