Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Strejkende norske lærere hilste på ministeren

I hundredevis af strejkende lærere stod i morges vagt langs vejen op mod Universitetet i Stavanger for at vise deres øverste chef, kunnskapsminister Thorbjørn Røe Isaksen, at den norske skole er i en alvorlig situation lige nu.

Godt 400 strejkende Stavanger-lærere stod parate, her Karen Marie Halden, da Norges kunnskapsminister Thorbjørn Røe Isaksen var i byen i morges.

Foto: Osmund Gard Skjeggestad
Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
18. august 2014, kl. 17:55

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Jeg synes, der var en rigtig god stemning", fortæller fællestillidsrepræsentant i Utdanningsforbundet i Stavanger Osmund Gard Skjeggestad.

Utdanningsforbundets liste overskoler udtaget til strejke

Han sidder i strejkekomiteen i Stavanger, hvor der lige nu er udtaget 509 lærere i strejke, efter at et massivt flertal af medlemmerne i juni sagde nej til Riksmeglerens mæglingsforslag om lærernes arbejdstid.

Afgørelse i weekenden: Strejke eller forlig i Norge

"På torsdag optrapper vi strejken, så yderligere 200 lærere går i strejke", fortæller han.

Norges seks-årige havde første skoledag i dag i stiveste puds og med rygsæk og fotograferende forældre - helt upåvirket af arbejdstidskonflikten.

"Der er ingen, der siger, at barneskolen ikke kan blive omfattet senere hen, men man har ønsket at tage hensyn til de små børns første skoledag", fortæller Osmund Skjeggestad.

Derfor er det i første omgang kun den norske ungdomsskole svarende til dansk 7.-9. klasse, samt vidergående skole, svarende til de danske ungdomsuddannelser, der er omfattet af strejken.

Da kunnskapsminister Thorbjørn Røe Isaksen ankom til åbningsfesten på Universitetet i Stavanger i morges, steg han ud af bilen og hilste på nogle af de strejkende lærere. Men lærerne havde ikke nogen taler parat rettet mod ham, da det ikke er regeringen, der er modpart i konflikten, men derimod kommunerne i KS, svarende til det danske KL.

"Lærerne er mest optaget af ønsket om, at arbejdsgiverne viser tillid til det arbejde, de udfører, og lader dem beholde en fleksibel arbejdstid, så de kan udføre arbejdet, når behovet er størst. KS har i lang tid været tydelige om, at de ønsker en arbejdsdag med meget mere kontrol", fortæller Osmund Gard Skjeggestad.

Norske lærere optrapper strejken før skolestart

Efter at mæglingsforslaget var nedstemt, udtog lærerforbundene en enkelt skoles lærere til strejke fra 1. juli. Op mod skolestarten blev over 5000 lærere udtaget til strejke, samtidig med at Utdanningsforbundet og KS mødtes til nye forhandlinger i forligsinstitutionen. Forhandlingerne endte imidlertid i sammenbrud torsdag aften, og dermed fortsætter og optrappes strejken. Kun Oslo er ikke omfattet af strejken. Hovedstadskommunen har sin egen overenskomst, og her er man nået til enighed om at videreføre den eksisterende arbejdstidsaftale, mens man gennemfører forsøg med andre modeller.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Strejkende norske lærere hilste på ministeren

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS