De norske lærere og arbejdsgivere er blevet enige om en central arbejdstidsaftale, der nu skal sendes til urafstemning blandt lærerne.
I aftalen fremgår det, at lærerne ikke kan pålægges mere tid med tvunget tilstedeværelse på skolerne, end de allerede har – og der lægges op til lokale forhandlinger om tilstedeværelse på den enkelte skole. Lærerne kan altså være mere tilstede på skolerne, men kun hvis de selv ønsker det. Hvis der ikke kan blive enighed om en lokal aftale, gælder det nuværende minimumskrav.
"Vi har klaret det! Dette er en aftale, som inviterer til gode lokale processer og samtidig sikrer, at lærerne ikke kan køres over. Nu bliver klubmøder og tillidsvalgt vigtigere end nogensinde", siger Ragnhild Lied ifølge utdanningsforbundet.no.
Strejkende norske lærere hilste på ministeren
Langt fra fornøjet Lærernes modpart i KS – Kommunesektorens Organisation – er mere lunken i forhold til resultatet:
Gunn Marit Helgesen, der er styreleder for KS er "langt fra lige fornøjet med alle dele af aftalen":
"Vi har arbejdet længe for at få en aftale, der sikrer mere tilstedeværelse for dem, som ikke kan blive enige lokalt. Det har vi ikke fået. Jeg er alligevel overbevist om, at på de fleste skoler vil dygtige lærere og skoleledere i fællesskab finde frem til de gode løsninger, siger hun ifølge ks.no.
Læs aftalen, der vil blive sendt til urafstemning blandt de norske lærere via linket til højre for artiklen.
Norge: Kommuner kommer lærerne i møde
Strejken stopper i Norge: Lærerne beholder fleksibilitet
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.