Stramme mål står i vejen for forlig

Helle Sjelle (K) gav i Politiken søndag sit bud på bindende mål for 2. klasse i dansk, og de meget specifikke krav er forhandlerne ikke blevet præsenteret for.

I fredags var Socialdemokratiet til møde hos undervisningsminister Ulla Tørnæs om VK-regeringens udspil fra i onsdags om bindende trinmål og delmål, og mandag var det Det radikale Venstre og SF. Senere på ugen ventes et nyt møde med alle seks partier (V, K, DF, S, SF og R).

Aftalen mellem de to partiledere, statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K), om det seneste udspil med bindende trinmål er for stram, mener oppositionen. SF's chefforhandler ser ikke megen fleksibilitet hos regeringen:

"Det kunne godt være, at de bindende trinmål ikke var så detaljerede, og det kunne være, at undervisningsministeren forstod, at der er nogle punkter, hvor man ikke skal have dem og slet ikke så detaljeret. Jeg har ikke fået bekræftet, at min bekymring er ubegrundet", siger Aage Frandsen (SF) efter mødet hos Ulla Tørnæs mandag formiddag.

"Jeg går ud fra, at Venstre stadig har undervisningsministerposten, men man kan se, i hvilken retning det andet regeringsparti trækker", siger Aage Frandsen. Han konstaterer i øvrigt, at de konservative blander mål og læseplaner sammen.

En mere ensartet skole skal tage udgangspunkt i mere ensartede minimumstimetal for alle fag frem for bindende mål, mener SF.

Hvis de bindende mål skal give mening, er man nødt til at have timerne med,påpeger Aage Frandsen. Man kan ikke bede en lærer om at nå nogle mål, hvis det nødvendige timetal ikke følger med, for ellers står læreren med et kæmpe problem i forhold til børnene og forældrene. Det ville formentligt koste et milliardbeløb at gøre de nuværende vejledende timetal til minimum.

"Det ser meget, meget svært ud, siger Carsten Hansen (S). Den socialdemokratiske folkeskoleordfører undrer sig over, at de konservative, som stod uden for de gamle folkeforlig, skal diktere betingelserne i øvrigt på et punkt, som ikke er med i undervisningsministerens ti-punktsplan.

"Det er et uhørt politisk indgreb i folkeskolens metodefrihed og lærernes, skolernes og kommunernes måde at tilrettelægge den lokale folkeskole på. Det betyder politisk indholdsstyring. Derfor har vi set KL og DLF gå imod, for det bryder med en række centrale pædagogiske principper for den måde, vi styrer den danske folkeskole", siger Carsten Hansen. Han advarer om, at de bindende mål vil sende flere børn til specialundervisning.

I torsdags erklærede den konservative uddannelsesordfører, at udspillet ligger fast. "Det er sidste udkald. Enten er man med eller er man ikke med", sagde Helle Sjelle.