Stort råderum for selvvalgte historieemner

Den nye afgangsprøve i historie skal ikke være en prøve i paratviden, siger Lene Rasmussen, formand for Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag og medlem af det udvalg, der af Undervisningsministeriet er blevet bedt om at komme med forslag til, hvordan historiefaget kan styrkes i folkeskolen. »Det er vigtigt, at prøven bliver en mundtlig prøve med forberedelsestid, for på den måde kan eleverne få lejlighed til at vise, at de kan gøre det faglige stof til genstand for gengivelse, analyse, forklaring, fortælling, vurdering, kritisk stillingtagen og formidling, som vi anbefaler i rapporten«, påpeger Lene Rasmussen. Hun understreger også, at på trods af at næsten hele diskussionen om rapporten har drejet sig om kanonpunkterne, så er det faktisk kun en mindre del af undervisningsstoffet, der skal hentes herfra. Resten af stoffet har lærere og elever selv mulighed for at have indflydelse på. »Det betyder med andre ord, at eleverne stadig i høj grad kan arbejde med stof, som er interessant og væsentligt for dem«, siger formanden for historielærerne.

Fagligt kompetente lærere

Også hendes udvalgskollega Jens Aage Poulsen, lektor ved CVU Jelling, peger på, at fagets nye status som prøvefag giver et løft til kvaliteten af historieundervisningen. »Det vil få skolelederne til at lægge vægt på, at klasserne får fagligt kompetente lærere i faget. Som det er nu, bruges timerne alt for ofte til at få arbejdsfordelingsplanen til at gå op«, siger han. Udvalget har foreslået 29 punkter i historien, fra Ertebøllekulturen til globaliseringen, som samtlige elever skal undervises i, og flertallet anbefaler, at emnerne gennemgås i kronologisk rækkefølge, efterhånden som eleverne rykker op gennem klassetrinene. Det var Lene Rasmussen og Jens Aage Poulsen ikke enige i, og deres mindretalssynspunkt fremgår af rapporten. De mener, at kanonpunkterne skal integreres, så de passer ind i emner og temaer. Og så peger Jens Aage Poulsen på, at man i de tre fjerdedele af undervisningstiden, der ikke er optaget af kanonpunkterne, sagtens kan arbejde med emner, der har udgangspunkt i en anden tid end den, klassen er kommet til i den kronologiske gennemgang. »Hvis man gør noget ud af at placere begivenhederne på tidslinjer, vil det styrke elevernes historiske sammenhængsforståelse og kronologiske overblik langt mere effektivt, end hvis man blot starter med stenalderen i 3. klasse for at ende med nutiden i 9.«, vurderer han. Lene Rasmussen afviser, at rapporten lægger op til en undervisning, der kun sigter mod gold viden, og som eleverne skal kunne reproducere på kommando og derfor oplever som kedelig. Elever og lærere vil stadig have mulighed for at få indflydelse på stofvalget, så de kan arbejde med stof, som er interessant og væsentligt for dem, siger hun. Men det er vigtigt, at de lærere, som varetager undervisningen, har linjefagsuddannelse eller har haft mulighed for at få efteruddannelse, understreger hun.