Forskellene skyldes, at nogle skoler tager højde for de mange timeaflysninger i 9. klasse på grund af projektuger, praktikforløb, fordybelsesuger, lejrskoler og ekskursioner ved at lægge ekstra fysiktimer ind i andre uger, mens eleverne på andre skoler simpelthen går glip af fysik/kemi i alle de specielle uger. Gennemsnitligt har eleverne 65 lektioner i løbet af 9. klasse, viser den netop offentliggjort evalueringsrapport fra folkeskolens afgangsprøver i år.
Evalueringsrapporten kritiserer, at oplæggene til fysik/kemiprøven de fleste steder er gammeldags og traditionelle. "Mange steder ligner oplæggene dem, der blev brugt for 10 år siden: 'Opstil og gennemfør nogle forsøg, der viser noget om .' eller bare overskrifter, som fx 'Lys'", fremgår det af hæftet "Prøver, Evaluering, Undervisning" om årets fysik/kemi-afgangsprøver.
"Brug af IT/edb/computere er på ingen måde en integreret del af prøverne. Der er meget at indhente", konstaterer Undervisningsministeriets evalueringsrapport på basis af censorernes tilbagemeldinger.
To tredjedele af de fysikhold, ministeriets beskikkede censorer har besøgt, har slet ikke brugt computere i undervisningen, mens 10-15 procent af klasserne har brugt computere til måling eller styring. Lærernes forklaring er oftest, at skolens computere befinder sig stationært i edb-lokalet og ikke kan bæres hen i fysik/kemi-lokalet.
Store forskelle på antallet af fysiktimer
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.