Store ændringer af læreruddannelsen i sigte

Politikerne skal stoppe detailstyringen af læreruddannelserne. De studerende skal fremover leve op til en række konkrete kompetencemål. Adgangskravene til læreruddannelsen skal hæves. Linjefagene skal have lige stor vægt. Og pædagogik skal være et større selvstændigt fag. Desuden skal der større fokus på internationalisering. Sådan lyder nogle af anbefalingerne til en ny læreruddannelse, som følgegruppen for den ny læreruddannelse har offentliggjort. Både undervisningsministeren og uddannelsesministeren er umiddelbart lydhøre over for de nye forslag.

»Læreruddannelsen er den mest politisk styrede uddannelse overhovedet, hvor vi som politikere regulerer helt ned i detaljen. Jeg mener, at vi skal give læreruddannelserne mere frihed«, siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini. I sidste uge gav ministeren en undskyldning og sagde, at den nuværende læreruddannelse er en fejl. Men det undrer professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Jens Rasmussen, som har været med i følgegruppen.

»Det var med fuldt overlæg, man valgte den løsning i 2006. Men nu går den ikke længere. Den kan ikke humpe videre. Der skal investeres i en ny læreruddannelse. På den måde er følgegruppens anbefalinger et brud med tidligere evalueringer«, siger Jens Rasmussen.

2006-reform løste ikke problemer

»Vi har fundet ud af, at en lang række af de problemer, som læreruddannelsen fra 2006 skulle løse, ikke er blevet løst. Frafaldet er stadig stort. Ansøgningsmængden er nok gået lidt op, men er reelt stagneret igen. Det er et problem at øge søgningen«, siger Jens Rasmussen.

Formand for professionshøjskolernes rektorkollegium Erik Knudsen er glad for budskabet om mere frihed. Men han maner til besindighed. Han ser helst, at politikerne bestemmer sig for, hvordan folkeskolen skal se ud, før man ændrer læreruddannelsen.

»Det er vigtigt, at læreruddannelsen støtter folkeskolen. Da vi ved, at undervisningsministeren lægger op til en reform af folkeskolen med Ny Nordisk Skole, er vores signal, at vi er enige om de overordnede intentioner om en ny læreruddannelse, som følgegruppen beskriver. Men før vi lægger os fast på, hvordan den skal føres ud i verden, skal vi kende rammerne for den nye folkeskole«, siger Erik Knudsen.

Stor opbakning til ændringer

Både Danmarks Lærerforening og Lærerstuderendes Landskreds bakker op om langt de fleste af følgegruppens anbefalinger.

»Det er en rigtig god idé, at man arbejder efter et overordnet mål ligesom i folkeskolen. Men man skal være opmærksom på, at man risikerer, at det bliver nogle meget forskellige linjefag, der bliver udbudt på de forskellige læreruddannelser«, siger formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF Bjørn Hansen.

Formand for de lærerstuderende Tobias Holst støtter ophævelsen af detailstyringen af læreruddannelserne. Men opfordrer ministrene til at sikre, at uddannelsesstederne har penge nok til at skabe kvalificeret uddannelse.

»Ellers er jeg bange for, at det hele bliver netlæreruddannelser og uddannelser med store forelæsninger, når der ikke er noget styring på det«, siger Tobias Holst.

I dag presser lovgivningen de studerende til at vælge bestemte kombinationer af linjefag. Tobias Holst håber, at politikerne vælger at følge anbefalingen om at ophæve bindingerne.

Også anbefalingerne om indførelse af faget pædagogik og lærerfaglighed, at alle linjefag igen bliver ligestillet, og kravet om, at alle studerende skal have tre linjefag, bliver taget godt imod.

»Man burde bruge et år mere på læreruddannelsen, så man kan få plads til alle de her ting. Til gengæld er det godt, at der er et ønske om at gå væk fra store og små linjefag. Der er lige så meget faglighed i idræt, som der er i matematik. Man skal kunne undervise i alle fagets nuancer«, siger Bjørn Hansen.

Læs flere nyheder om evalueringen af læreruddannelsen på folkeskolen.dk:
»Oppositionen vil fortsat have snor i læreruddannelsen« og »Læreruddannelsen: Minister siger nej til skærpede adgangskrav«.