Stor succes med differentierede mødetider

Da Carl Eichhorn sidste år startede i børnehaveklasse på Frederiksberg Ny Skole, medførte det store ændringer i hans hjem. Carl var vant til en hverdag, hvor han kunne vågne af sig selv og møde sent i børnehaven, fordi hans forældre var henholdsvis studerende og ansat på flekstid. Men pludselig var det skolens mødetid, der dikterede morgenen - og Carls mor fortæller, at det førte mange konflikter med sig.

"Carl kom i seng på samme tidspunkt om aftenen, men pludselig skulle han én til halvanden time tidligere op om morgenen. Han var træt og tvær, og vi måtte nærmest bære ham ud i bilen mange morgener. Der var en dårlig stemning om morgenen, og det ændrede virkelig vores hverdag markant", siger Maria Eichhorn, projektleder.

A- eller B-menneske Som et forsøg indførte skolen i år differentierede mødetider, så eleverne i 0. og 1. klasse kunne vælge at gå i skole fra 8-13 eller 9-14 - såkaldte A- og B-mødetider -, hvor timerne fra 9-13 er fælles, mens den første og sidste time på dagen afhænger af, hvilket hold man har valgt.

Gennem et spørgeskema fra skolen fandt Maria Eichhorn ud af, at Carl er et udpræget B-menneske, og da det kunne passe ind i familiens hverdag med fleksjob, blev han tilmeldt B-mødetiden. Den ekstra time om morgenen gør en mærkbar forskel for familien.

"I løbet af Carls første skoleår var fire ud af fem morgener præget af konflikter. Siden han er kommet på B-mødetiden i august, har vi kun haft to morgener med konflikt. Det er en fantastisk ordning, som passer perfekt til vores familie", siger hun.

Differentierede mødetider i skolen

Over al forventning Skoleleder på Frederiksberg Ny Skole Dorthe Junge hører tilkendegivelser som Maria Eichhorns fra rigtig mange af elevernes forældre. Forsøget er indtil videre gået langt bedre, end hun havde turdet forvente.

"Jeg troede, vi skulle kæmpe for at få forældrene overbevist om, at der var noget om snakken med A- og B-mennesker, og at de differentierede mødetider derfor var en god ide. Men det er gået over al forventning. 60 procent af eleverne er på B-mødetiden, så det passer åbenbart rigtig godt ind i det moderne familieliv", siger hun.

Skolen kan endnu ikke måle effekten på børnenes læring, men Dorthe Junge kan mærke det på elevernes trivsel. Der er en bedre stemning på skolen, og morgenerne er blevet markant mindre konfliktfyldte i de små klasser. Forsøget har dog krævet en del logistisk arbejde.

"Det er klart, at vi har været nødt til at bruge tid på at få det logistiske til at gå op. Derudover er det en udfordring at få timen fra 13-14 til at give eleverne ligeså meget læring, som eleverne på 8-9-holdet får - simpelthen fordi eleverne modtager læring bedre tidligt på skoledagen. Men personalet er med på vognen med den helt rigtige tankegang, så vi har nogle spændende overvejelser om forskellige læringsscenarier og -stile", siger hun.