Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Stor stigning i antallet af ansøgere til læreruddannelsen

Efter de sidste fem års nedtur stiger ansøgertallet til læreruddannelsen nu endelig. 3270 ansøgere har markeret læreruddannelsen som deres førsteprioritet. Det er en stigning på 18 procent i forhold til 2008.

Jakob Wärme Hansen
Start debatten
7. juli 2009, kl. 18:10

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Kurven i antallet af ansøgere til læreruddannelsen er vendt. 3270 har søgt ind på læreruddannelsen. Det er en stigning på 18 procent i forhold til 2008, hvor tallet var 2760 ansøgere. Tallene vækker glæde hos rektorforsamlingens formand Laust Joen Jakobsen.

Se udviklingen i antal ansøgere

Ansøgertal til læreruddannelsen 2009

"Jeg er selvfølgelig enormt glad. Både på professionshøjskolernes vegne, men mest på professionernes vegne. Der mangler lærere, og vi har en kæmpe opgave i at skaffe så mange kvalificerede lærere som muligt. Det er enormt glædeligt på professionens vegne, at det ser ud til, at kurven for alvor ser ud til at være knækket", siger han til folkeskolen.dk.

Rektorforsamlingen er netop færdig med at gøre tallene op fra kvote 1-ansøgerne til professionshøjskolerne. Tidligere på året meldte rektorforsamlingen om status quo i antallet af ansøgere på kvote 2, og sammen med kvote 1-ansøgningerne er det altså blevet til en stigning.

"Udviklingen er vendt. Og det var nødvendigt. Men det er ikke gjort med det. Vi skal holde fast. Der skal flere år med en opadgående kurve til, inden vi kan gøre os håb om at erstatte alle de lærere, der går på pension", siger Laust Joen Jakobsen.

Han tror blandt andet, at stigningen i antallet af ansøgere skyldes, at lærerfaget og læreruddannelsen får bedre omtale end tidligere.

"Vi er blevet bedre til at fortælle en række gode historier om folkeskolen. Frem for de evindelige historier om, at det lærerne gør aldrig er godt nok og altid kan blive bedre, så hører vi nu nogle positive historier", siger Laust Joen Jakobsen.

Stigningen i ansøgere er jævnt fordelt over hele landet. Opgørelsen gælder kun ansøgere til den ordinære læreruddannelse, da ansøgere til meritlæreruddannelsen ikke indgår i den koordinerede tilmelding.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Stor stigning i antallet af ansøgere til læreruddannelsen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS