Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Åben skole

Stor kommune vil sende alle udskolingselever i praktik 40 timer om året

Alle elever i 7.-9. klasse i Odenses folkeskoler kan snart se frem til at komme i civil praktik hvert af de tre år i udskolingen for at give dem oplevelsen af at gøre noget, som er til gavn for andre.

Foto: industryview
Sebastian Bjerril
Sebastian Bjerril Webredaktør og journalist
Start debatten
8. februar 2024, kl. 10:34
Start debatten

Udskolingseleverne i Odense Kommune kan snart se frem til at komme i 40 timers civil praktik om året som en del af deres tid i udskolingen.

I første omgang skal 7.-klasserne på fem Odense-skoler i civil praktik næste skoleår. Og fra skoleåret 2026/27 skal alle kommunens elever i 7., 8., 9. klasse i civil praktik, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Ideen til civil praktik kommer fra en taskforce, som byrådet nedsatte i marts sidste år. I juni var taskforcen klar med 32 anbefalinger til, hvordan at mindske mistrivslen og gøre folkeskolen til førstevalget.

Formålet med den nye praktik er, at eleverne skal få ”oplevelsen af at gøre noget, som er til gavn og glæde for andre”, skriver Odense Kommune.

Læs også

Læs taskforcens 32 ideer til at mindske mistrivslen og gøre folkeskolen til førstevalget

Ungarbejder på plejehjemmet og hjælpetræner

Det fremgår, at skolerne skal udvikle en række forskellige modeller for, hvor og hvordan eleverne kan komme i praktik.

Konkret nævner kommunen selv, at eleverne kan prøve at være lektiehjælper for yngre elever, buddy for et flygtningebarn, hjælpetræner i den lokale idrætsforening, ungarbejder på plejehjemmet, børnehuset og hos den lokale tømrer eller måske bidrage til projekter med grøn omstilling i lokalområdet.

”At gå i skole er andet og mere end de sædvanlige fag i folkeskolen. Det er også erkendelsen af, at vi er her for hinanden. Gennem civil praktik vil de unge mennesker opleve, at de er betydningsfulde for andre - og at det at bidrage også er berigende for én selv. Det er en del af at blive et myndigt menneske”, siger børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R).

”I samarbejde med lokalområdet får vores elever nye måder at arbejde og lære på, mens de mærker, at de selv er en vigtig del af et fællesskab, hvor man tager ansvar for hinanden, vores bygninger og naturen”, siger hun videre.

De fem folkeskoler, der lægger ud allerede fra næste skoleår, er Provstegårdskolen, Risingskolen, Dalumskolen, Ubberud og Seden Skole.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Stor kommune vil sende alle udskolingselever i praktik 40 timer om året

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS