Stor forskel på om bogligt svage bliver rustet til en ungdomsuddannelse

Målgruppen for de forberedende tilbud er en særligt svag gruppe af unge, der både fagligt og ofte også socialt mangler kompetencer til at komme i gang med en ungdomsuddannelse. Et af formålene med de forberedende tilbud er derfor at gøre de unge uddannelsesparate til en ungdomsuddannelse inklusiv en erhvervsgrunduddannelse (EGU) eller en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU).

Tilbuddene kan også være en støtte til at få de unge i beskæftigelse, eller det skal afklares, om de skal på en offentlig ydelse.

I gennemsnit får næsten hver tredje et tilbud

Tilbuddene skal med andre ord ruste de unge både fagligt og socialt. I gennemsnit deltager 28 procent af de bogligt svage unge i forberedende tilbud, men det svinger meget fra kommune til kommune.

I nogle kommuner får omkring 15 procent af de bogligt svage unge et tilbud, mens det er 35-40 procent i andre kommuner, viser undersøgelsen "Forberedende tilbud og overgang til ungdomsuddannelse". Undersøgelsen er lavet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI og bygger på data fra 53.907 unge, som har deltaget i forberedende tilbud i perioden fra 2005 til 2010.

Der er også stor forskel på, hvornår bogligt svage unge begynder i et tilbud. I nogle kommuner er over 60 procent af de bogligt svage unge gået direkte fra grundskolen til et forberedende tilbud, mens det andre steder kun er 30 procent, der ikke først forsøger sig med en ungdomsuddannelse.

Usikkerhed om tilbuddenes betydning

Overordnet er der ikke en entydig effekt af at tage et forberedende tilbud, viser undersøgelsen.

For eksempel er der for produktionsskolerne, som tegner sig for 60 procent af de unges første forløb, positiv effekt i halvdelen af de undersøgte år, mens korterevarende tilbud mellem tre og otte måneder ikke forbedrer de unges chancer for at komme i ungdomsuddannelse.

Man kan dog ikke udelukke, at de forberedende tilbud kan være til gavn for nogle unge. Således er cirka 43 procent af de unge, der har modtaget tilbud, i gang med en ungdomsuddannelse året efter, mens 16 procent er i beskæftigelse.

"Vi kan bare ikke sige, om det alene skyldes det forberedende tilbud, at de kommer videre i systemet", siger seniorforsker og projektleder Beatrice Schindler Rangvid fra SFI.

Reform har fokus på at forbedre kvaliteten

Rapporten kan heller ikke sige noget om, hvorvidt tilbuddene har haft en gavnlig effekt på eksempelvis at styrke de unges personlige og sociale kompetencer. Til gengæld mener SFI, at rapporten kan anvendes til at diskutere, hvorvidt det er meningsfuldt, at der er forholdsvis stor regional variation i antallet af tilbud pr. bogligt svag ung.

I erhvervsskolereformen, som et bredt politisk flertal indgik sidste år, er der fokus på at forbedre kvaliteten af de forberedende tilbud, og SFI-undersøgelsen er bestilt af Undervisningsministeriet. Se rapporten via linket til højre.