Stoffer og natteliv

Da jeg fik bogen "Stoffer og natteliv" i hånden, var min første tanke, at rusmiddellandskabet nok ikke havde ændret sig markant, siden jeg skrev speciale om rusmiddelforebyggelse blandt elever på ungdomsuddannelserne i slutningen af 90'erne og i starten af 00'erne.

Det har det på sin vis heller ikke, men denne bog indeholder alligevel meget andet, som jeg ikke tidligere er stødt på i mit arbejde med unge og rusmidler. Som de første i Danmark har forskergruppen bag bogen systematisk undersøgt illegalt stofbrug blandt danske unge generelt og blandt natklubgæster. Et centralt spørgsmål i bogen er, hvorvidt det blandt danske unge er blevet mere acceptabelt at tage illegale stoffer. Konklusionen er, at danske unge ligger i den internationale top hvad angår eksperimenteren med hash og hårde stoffer.

Det er dog stadig et fåtal, der oplyser, at de har et regelmæssigt forbrug af hårde stoffer. Alkohol er stadig det foretrukne rusmiddel, og der adskiller Danmark sig fra andre lande ved, at de unge drikker for at blive fulde. Således har de 17-19-årige i undersøgelsen typisk drukket syv genstande før og seks under en "god" tur i byen. Brugen af alkohol er normaliseret blandt danske unge. Det gælder for så vidt også brugen af hash, som cirka 38 procent af danske unge har prøvet, og de betragter det som et relativt ufarligt og naturligt stof. Det er dog "kun" cirka ti procent, der har et regelmæssigt forbrug, og blandt disse er der en overrepræsentation af unge, der ikke er under uddannelse eller går på en erhvervsuddannelse.

Det er stadig relativt få unge, der har et regelmæssigt forbrug af hårde stoffer. Dog ses der en tendens til en mere accepterende holdning til kokain, som betragtes som mindre farligt og muligt at benytte i et almindeligt hverdagsliv. Dermed er konklusionen, at det har potentialet til at kunne blive mere udbredt. Stigningen af unges brug af stoffer skete primært op gennem 90'erne, hvorefter det har holdt sig på et stabilt (højt?) leje.

Tallene er i sig selv interessante, men bogen tager også fat på et andet delområde, nemlig forståelse af risikoen. Voksne og medierne opfatter risiko i forbindelse med stoffer som noget negativt, men for mange unge betyder ordet det stik modsatte. De engagerer sig i grænseoverskridende aktiviteter, fordi det er risikabelt. Hvordan håndterer man dette i forebyggelsessammenhænge? Blandt andet ved at forstå, at de unge har fokus på her og nu-virkningerne, ikke den langsigtede, altid negative, effekt af et løbende forbrug af stoffer.

Der er mange flere guldkorn at hente i bogen, og her kommer så et men. Bogen er omtrent lige så underholdende at læse som min føromtalte specialeafhandling, og det er ikke en ros. Der bør være forskel på en videnskabelig afhandling og en bog, der henvender sig til et bredere publikum. Bogen kan alligevel varmt anbefales til alle, der beskæftiger sig med forebyggelse på området, så smøg ærmerne op og kom i gang.