Støttelærere risikerer at isolere blinde elever fra seende kammerater

SFI, Det nationale forskningscenter for velfærd, har undersøgt blinde børns vilkår sammenlignet med seende børns. Rapporten viser, at blinde børn har svært ved at fastholde kammeratskaber fra de små skoleklasser, når de kommer i teenagealderen. De deltager ikke i samme omfang i de seende børns aktiviteter, herunder at se tv.

Firkantet sagt har enkeltintegrationen nok flyttet det blinde barn ud i den almindelige klasse og kan nok give barnet en opvækst hos forældrene og en dagligdag, som det finder ok. Men integrationen forsømmer tilsyneladende at give de blinde børn de forudsætninger, der skal til, for at de kan realisere ønsket om et integreret liv i samfundet også som voksen og ikke isoleres i en blindeverden.

Støttelæreren er både en hjælp og en belastning

I skolen har en støttelærer til opgave at sørge for, at den blinde eller svagsynede elev er med i det faglige. Det er en forudsætning for integrationen, men støttelæreren er både en hjælp og en belastning.

De 13 børn i undersøgelsen er mellem 10 og 15 år og er gennemgående tilfredse med deres støttelærere. Men de er enige om, at når de ikke har brug for støttelæreren, vil de helst have, at hun bruger tiden til at hjælpe andre elever i klassen. Ellers kommer de til at opleve støttelæreren som én, der isolerer dem fra deres kammerater.

"Selv om det på baggrund af interview med børn og forældre kan være svært at sige noget om forholdene i skolen, får man alligevel et indtryk. Og det er, at skolegangen måske i for høj grad bliver præget af relationen til støttelæreren eller støttelærerne og dermed af den afhængighed, der følger heraf", hedder det i rapporten, som fortsætter:

"Det at lære noget er for de fleste mennesker lige så meget noget med at deltage i gruppen af kammerater og gøre sig gældende i den indbyrdes konkurrence. Det er bemærkelsesværdigt, at ingen af disse børn synes at føre sig frem i skolen, og set på den baggrund er det måske ikke så mærkeligt, at blinde og svagsynede børns resultater i skolen ikke er så gode".

Læreren kan isolere barnet

Støttelæreren kan ligefrem være med til at isolere det blinde barn. Hvis hun prøver at skabe kontakt mellem det blinde barn og kammeraterne i klassen, kan det virke kunstigt og hæmme barnet i selv at skabe kontakten.

I stedet udvikler de blinde børn venskaber med andre blinde, som de møder på kurser eller igennem Dansk Blindesamfunds ungdomsorganisation. De fastholder venskaberne via nettet og i aktiviteter specielt for blinde.

Blinde har et godt børneliv

Blinde børn gennemgående har et godt børneliv og har ikke flere problemer end seende børn, viser rapporten. De opdrages på samme måde som seende børn, og de har sjældent problemer med koncentration, sprog eller tale i skolen. Til gengæld får de ikke stillet de samme krav som seende børn.

Forældrene behandler det blinde barn nogenlunde, som andre forældre behandler deres børn. Men de tænker for lidt på at lære børnene alt det, andre børn lærer af sig selv: At klare sig, når de er ude.

Det vil blive stadig sværere for de blinde børn at opretholde relationer til seende, og flere af dem giver udtryk for, at de ikke har lyst til at leve i en blindeverden, sådan som de oplever, at mange voksne blinde gør. Alligevel er børnene allerede godt på vej ind i en blindeverden, uden at de selv har opdaget det endnu.

"De er glade for, at de er sammen med seende i skolen. Men der gøres ikke noget for, at de på længere sigt kan blive i stand til at gøre sig gældende i forhold til andre mennesker", konstaterer forskerne fra SFI.

Børnene skal forberedes til et vanskeligt voksenliv

Børnene får brug for al den modenhed, ro og koncentration, som de har, og for at lære og kunne mere end de fleste af deres jævnaldrende seende børn.

"I forhold til de opgaver, som de står over for, er det et spørgsmål, om vi med de nuværende tilbud har rustet dem godt nok. Måske er trenden med at se barndommen som en værdi i sig selv og ikke som en forberedelse til voksenliv til skade for denne gruppe. De har brug for at blive forberedt til et voksenliv, som for dem vil blive langt vanskeligere end for de fleste andre. Det burde man måske tænke mere på, når man tilrettelægger deres liv som store børn", skriver SFI i rapporten.

Dansk Blindesamfund og Indenrigs- og Socialministeriet har taget initiativ til undersøgelsen, som er finansieret af satspuljemidler. Undersøgelsen er led i et projekt, hvor der også indgår en undersøgelse af blinde voksne.