Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Støtte til pionerer

Mette Breinholdt
Start debatten
24. oktober 1996, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Et splittet land med store forskelle i de vilkår, lærerne lever under. Sådan var det indtryk, konsulent i DLF's internationale afdeling Grete Roth fik, da hun sammen med en repræsentant for Education International (EI) var på rundrejse i Bosnien i begyndelsen af september. Formålet var blandt andet at afdække, hvor langt lærerne er kommet med at opbygge fagforeninger, samt undersøge, hvilke problemer de står overfor. Mange steder er en fælles lærerforening ikke en mulighed.

Folkeskolen nr. 43 1996

Og i de fleste af landets syv kantoner er det endnu ikke defineret, under hvilket budget eller forvaltning skolerne skal styres. Kun i Tuzla synes tingene at være anderledes.

Den 13. august i år blev loven om uddannelse i Tuzla-kantonen vedtaget. Et vigtigt punkt var, at det blev besluttet, at primary education skal finansieres af kantonen. Secondary education vil muligvis også blive finansieret helt eller delvist af kantonen, men måske med bidrag fra staten og ved brugerbetaling. Universiteternes finansielle fremtid svæver stadig hen i det uvisse.

I Tuzla talte Grete Roth med formændene for lærerforeningerne for både primary og secondary education. Hendes opgave var nemlig også at finde ud af, hvordan de penge, DLF's kongres har bevilliget, kunne bruges. På mødet med formændene blev det besluttet at støtte etableringen af et fagforeningskontor og afholdelse af to konferencer, hvor lærerne skal drøfte opbygningen af et demokratisk uddannelsessystem, samt hvordan det skal finansieres.

Under mødet udtrykte formændene for lærerforeningerne i Tuzla et stærkt ønske om også i fremtiden at kunne trække på DLF's erfaringer. Men hvordan det skal ske, havde de ikke nogle konkrete forslag til. Begge formænd er klar over, at situationen i Tuzla er bedre end i resten af landet, og derfor håber de på, at en eventuel fortsat dansk støtte vil højne deres niveau som model for lærerforeningsarbejdet i de andre kantoner. Samtidig vil de stå stærkere i arbejdet med at opbygge en landsdækkende lærerorganisation.

Mette

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Støtte til pionerer

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS