Det maksimale tilskud til et stykke økologisk frugt bliver nu øget fra 1,25 kr. til 2,00 kroner. "Det er en del af regeringens Økologiske Handlingsplan, at der skal mere økologi ind i skolerne og ned i de danske børnemaver. Vi øger derfor tilskuddet til økologisk frugt og grønt med 60 pct. via skolefrugtordningen og slanker samtidigt bureaukratiet", lyder det fra fødevareminister Mette Gjerskov i en pressemeddelelse. Støttesatsen til konventionelt frugt og grønt er uændret, og det gælder forsat for både økologiske og konventionelle produkter, at støtten maksimalt kan udgøre 50 pct. af prisen.
Halvt så mange skoler har søgt om tilskud til skolefrugt
Skoler får nemmere ved at søge om tilskud Fremover skal skolerne kun søge om tilsagn én gang om året i stedet for to gange, og de skal søge om udbetaling tre gange om året i stedet for de tidligere fire. "Vi har valgt at slå flere ansøgningsrunder sammen, så der bliver mindre papirarbejde for sko-lerne. Jeg forventer, at det får flere skoler til at melde sig til skolefrugtordningen til gavn for både folkesundheden og frugtsultne skolebørn", lyder det fra Mette Gjerskov. Den nye bekendtgørelse træder i kraft 4. juni 2013. Derefter kan skoler og institutioner søge skolefrugtordningen efter de nye regler. Skoler kan søge om støtte til skolefrugt gennem NaturErhvervstyrelsen.
Større tilskud til øko-skolefrugt
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.