Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Støjberg: Branche-arbejdsmiljøråd skal spare 50,4 mill. kroner

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg lægger op til at beskære branchearbejdsmiljørådene med 50,4 mio. kr. - en halvering af de nuværende midler. Socialdemokraterne mener, de massive besparelser i sidste ende vil betyde kolossale udgifter.

Christian Deichmann
Start debatten
30. november 2010, kl. 09:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Danmark har en bunden opgave. Der skal spares. Og i den forbindelse er der ingen områder, som er fredet. Heller ikke arbejdsmiljøområdet", siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg. Det betyder, at de midler, som arbejdsmarkedets parter i dag kan bruge på arbejdsmiljøområdet, ifølge ministeren skal beskæres med 50,4 millioner kroner.

Penge tilfalder statskassen. Det vækker harme hos oppositionen, for Socialdemokraterne frygter, det kommer til at koste langt mere, end hvad der kan spares på grund af dårligere arbejdsmiljø, flere fraværsdage og arbejdsskader.

"Regeringen taler om store planer for arbejdsmiljøet og lancerer plan efter plan, og så går de alligevel ud og halverer midlerne til forebyggelse. Det hænger simpelt hen ikke sammen. Det er ufatteligt, at regeringen tænker så kortsigtet og nægter at se, at deres massive besparelser i sidste ende betyder kolossale udgifter på grund af flere arbejdsskader og forhøjet sygefravær", siger Lennart Damsbo-Andersen, der er arbejdsmiljøordfører for Socialdemokraterne.

Indsatsen er ikke målrettet nok

Det er en rapport fra marts 2008, som Capacent står bag, der har givet beskæftigelsesministeren anledning til sit forslag om at trimme budgettet med 50,4 millioner kroner.

"Rapporten fra Capacent viser, at de midler, som parterne bruger på arbejdsmiljøområdet, ikke i tilstrækkelig grad er målrettet arbejdsmiljøindsatsen på virksomhederne. Det er korrekt, at analysen ikke direkte anbefaler en reduktion i midlerne, men analysen er kritisk over for effekten af flere af aktiviteterne", siger Inger Støjberg.

Fremover skal der ifølge forslaget altså ikke bruges midler til blandt andet deltagelse i nationale og internationale vækstfora, studieture for Brancearbejdsmiljørådene, iværksættelse af konkurrencer og generelle uddannelsesmaterialer, som ikke er rettet mod en bestemt arbejdsfunktion eller virksomhed.

"Øget fokus på virksomhedsrettet initiativer understøtter i højere grad den konkrete indsats for et godt arbejdsmiljø ude på virksomhederne, og derfor mener jeg ikke, den aftalte besparelse går ud over arbejdsmiljøet på virksomhederne", siger Inger Støjberg.

Konsekvenser for lærerne

Lærerne hører under Branchearbejdsmiljørådet Undervisning & Forskning. Repræsentanten fra Danmarks Lærerforening, hovedstyrelsesmedlem Birgitte Baktoft, mener besparelserne vil betyde en væsentlig nedgang i Branchearbejdsmiljørådets aktiviteter.

"Den forebyggende indsats på lærernes arbejdsmiljø vil blive droslet væsentligt ned. For eksempel skulle vi i gang med et projekt om socialkapital her til efteråret, men det kommer vi ikke. Vi er blevet nødt til at udskyde det, fordi vi mangler midler".

Branchearbejdsmiljørådet har tidligere været engageret i udviklingen af undervisningsmaterialer i arbejdsmiljø, men det vil de være nødt til at skære helt væk, fortæller hun.

Besparelserne på 50,4 millioner kroner er en del af den genopretningsplan, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Støjberg: Branche-arbejdsmiljøråd skal spare 50,4 mill. kroner

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS