Stjernekaster

Todds veninde, Eva, har mange farvede solbriller. Så kan hun hver dag vælge, hvilken kulør tilværelsen skal have. En tiltalende tanke selv at kunne bestemme, hvordan verden skal se ud. Men for Todd er virkeligheden anderledes. Han er netop vendt tilbage til en normalklasse efter en tur-retur i en specialklasse. Han er glad for at være tilbage og vil for alt i verden blive. Man er dum, når man går i specialklasse. Men samtidig nød Todd at gå der. Han var den bedste og fik mange faglige sejre. Og en god ven, Eva. Nu i normalklassen må han bruge al sin energi på lige at holde sig fast nærmest med neglene for at følge med. Der er slet ikke overskud til at bevare venskabet til Eva eller de øvrige i specialklassen. Og der er ikke hjælp at hente hos klassekammeraterne, der kalder ham tumpe, Mr. Retardo eller andre øgenavne.

Der er megen omsorg, varme og accept på hjemmefronten. Moderen er fuld af energi til at sætte gang i Todd, faderen accepterer ham, som han er, og storesøsteren er som søskende kan være, temmelig modbydelig, men dog okay.

Det er frygten for ikke at slå til og de andre elevers nådesløshed, der gør det svært. Men der er lyspunkter, især læreren Mr. B. Han gør en forskel. »Fantasi er vigtigere end viden«, sagde Einstein, og det videregiver Mr. B til Todd. Og Todd klarer skærene.

En varm bog om Todd og hans verden, fuld af livs- og gåpåmod.

En rigtig god scene er den undersøgelse, Todd kommer til, før han bliver flyttet til specialklassen. Todd ved, at meget står på spil. Han vil gøre det så godt som muligt og klare prøven, som »de« vil have det. Men han forstår slet ikke meningen, fordi han tror, der skal være en sammenhæng i spørgsmålene. Det siger selvfølgelig noget om Todd, han er ikke så hurtig til at opfatte, men det siger endnu mere om prøverne en masse spørgsmål og opgaver uden nogen åbenlys sammenhæng for de børn, der skal igennem dem. Og når de nu så gerne vil give de rigtige svar, må det jo gå galt. En lærerig episode for de voksne. En fin frilæsningsbog for de 9-12-årige.