Københavns Kommune vil satse massivt på naturfag de kommende fire år, men alligevel meddelte forvaltningen for nylig, at de særlige lærertimer, der var sat af til skoleplanetariet på Bellahøj Skole og Lego Dacta på Vanløse Skole, i stedet skulle fordeles til samtlige skoler i København. Men efter at lederen af det 70 år gamle planetarium, Carsten Andersen, stod frem i pressen og fortalte, hvordan han bruger sine timer til, at 3800 børn hvert år modtager undervisning i Stjernekammeret, blev sagen taget op i Børne- og Ungdomsudvalget. Samtlige partier bortset fra Dansk Folkeparti foreslog, at de særlige resursetildelinger til Lego Dacta og Stjernekammeret skal fortsætte. Samtidig bad politikerne forvaltningen om et mere konkret oplæg til de kommende fire års naturfagssatsning på de københavnske skoler.
Stjernekammeret reddet
Både Stjernekammeret på Bellahøj Skole og Lego Dacta på Vanløse Skole overlever. Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune har annulleret beslutningen om at fjerne de særlige lærertimer til de to kommunale naturfagsfaciliteter.
Stjernekammeret reddet
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.