Dette hæfte er beregnet til arbejdet med skriftlig dansk i fjerde klasse. Stoffet er en omarbejdet version af de to hæfter 'Se på ord - 4. trin' og 'Ord til stavning - 4. trin'.
Hæftet er et engangsmateriale. En del af stoffet er samlet om temaer om 'nybyggere og indianere' og 'skoledag og fritid'. De grammatiske emner er navneord, udsagnsord og sætninger og tegnsætning. Der arbejdes desuden med synonymer og rim. Hæftet slutter med en grammatisk oversigt og en ordliste.
Billedstoffet, der danner udgangspunkt for samtale og senere skriftlig fremstilling, virker ikke inspirerende, her kræves virkelig en god fantasi af eleverne. Der en en del forslag til fri skriftlig fremstilling, men der savnes en indføring i den procesorienterede arbejdsform.
Hæftet indeholder mange gode opgaver især i tilknytning til de sproglige emner, men det virker lidt kedeligt og traditionelt. Et solidt og anvendeligt materiale uden den store fornyelse.
Stjernebogen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.