Det er kort efter 1. Verdenskrigs afslutning. I en retssal fremlægger en advokat en udtalelse fra Frederiksberg Skolevæsen om lærerinden Marie Nielsen.
"Frk. M. Nielsens vagtsomme og noget ensidige Retssans overfor Skolevæsenets Administration har ført hende ud i Situationer, hvor hun har udvist et ejendommeligt Stivsind".
Egentlig ville hun kæmpe for en fredeligere verden, nu har det ejendommelige stivsind fået hende anklaget for at opfordre til en voldelig revolution.
I 14 år drømmer Marie Nielsen om at blive lærerinde. Hun slider som tjenestepige og vaskekone for at få råd til uddannelsen. I 1908, 33 år gammel, kan Marie Nielsen endelig tage lærereksamen med en perlerække af ug'er. Måske er det den lange vej, der gør hende til socialist.
Hun melder sig i hvert fald samme år ind i Socialdemokratiet og engagerer sig i partiets stærkt antimilitaristiske ungdomsbevægelse. Her kæmper Marie Nielsen for en verden med international solidaritet, hvor arbejdere ikke længere skal dø i krige, som hun ikke kan se vedkommer dem.
En småbørnslærerinde takker af
"Jeg har min plads, hvor der kæmpes"
1918 er et uroligt år i Danmark. Arbejdsløsheden er høj. De sociale forskelle er som følge af 1. Verdenskrig eksploderet. Børsmæglere og gullaschbaroner tjener formuer på at handle med de krigsførende lande, mens fattige arbejdere har svært ved at købe fødevarer og brændsel som bliver stadigt dyrere på grund af spekulation. For Marie Nielsen bliver det klart, at hendes drøm om en fredeligere og mere retfærdig verden kun kan blive til virkelighed efter en revolution. Hun tror ikke længere, at Socialdemokratiets reformkurs er den rigtige.
Med ordene: "Jeg har min plads, hvor der kæmpes" melder Marie Nielsen sig ud af Socialdemokratiet for at være medstifter af partiet Socialistisk Arbejderparti. Det nye parti er inspireret af den russiske revolution året før og får hurtigt vind i sejlene blandt de arbejdsløse og fattige. I efteråret 1918 kan hun gøre partibladet 'Klassekampen' til dagblad. Hun tager orlov fra sit arbejde som skolelærerinde for at kunne hellige sig arbejdet som redaktør, for hun mener, tiden er moden til sociale omvæltninger.
Grønttorvet koger
I løbet af sommeren 1918 er en række venstreorienterede ledere blandt andet flere af Marie Nielsens nære venner blevet arresteret efter antimilitaristiske demonstrationer, der er endt i slagsmål med politiet. Marie Nielsen skælder ud over fængslingerne i "Klassekampen". Hun er tiltagende indigneret over tilstandene i landet.
13. november bliver der arrangeret en demonstration på Grønttorvet, det nuværende Israels Plads, for at få frigivet de fængslede. Socialistisk Arbejderparti og Marie Nielsen støtter op om demonstrationen. Det hele ender i kaos, da nogle sporvogne forsøger at mase sig igennem mængden. En demonstrant bestiger den ene sporvogn og svinger med den røde fane. Politiet griber kniplerne og styrter frem mod arbejderne.
Det kommer til voldsomme optøjer, der også spreder sig til sidegaderne og som forsætter de næste dage.
Kollegaerne støtter op Marie Nielsen fortæller senere, at hun forsøgte at få de oprørte arbejdere til at afstå fra uroligheder, men den 22. november arresterer politiet hende alligevel for at have opfordret til revolution. Kampen for freden gør Marie Nielsen til revolutionær. Hun bliver dømt og kommer aldrig igen til at undervise.
Med dommen mister Nyelandsvejens Skole en lærerinde med et "ejendommeligt stivsind" men også en vellidt og dygtig kollega. Skolens lærere støtter hende under retssagen med ordene: "Da Skolen og Børnene havde hendes fulde interesse, maatte vi ofte beundre hende for den usædvanlige Kraft, hun var i stand til at lægge i sit Arbejde, og det ringe Hensyn, hun tog til sig selv. Vi regnede hende derfor til de bedste i blandt os."
Ned med Våbnene
Jakob Helms Langkilde er forskningsbibliotekar på Det Kongelige Bibliotek og har sammen med kollegaen Mette Kia Krabbe Meyer kurateret særudstillingen 'Ned med våbnene - syv danskeres kamp for fred'. Udstillingen åbnede 4. september 2014 på Det Kongelige Bibliotek, hvor den kan ses indtil 31. januar 2015. Billetter koster 40 kroner.
Gennem syv kendte og ukendte personer præsenteres udstillingens publikum for de mange forskellige holdninger til krig eller magtanvendelse: Mød forsvarsministeren, forfatteren, fredsforkæmperen, socialisten, syndikalisten, soldaten og samaritaneren.
Udstillingen går tæt på det enkelte menneske, og gennem dagbøger, breve, film, fotografi og lydoptagelser giver den indblik i deres meninger, tvivl og til tider både radikaliserede og kompromissøgende holdninger til magtanvendelse.
De personlige historier anskueliggør samtidens konflikter og storpolitiske spil og udfordrer samtidig publikums egen holdning til krig og vold.
Lær mere om udstillingens personer på Det Kongelige Biblioteks temahjemmeside, hvor der også findes undervisningsmateriale. Linket finder du til højre for artiklen.
Stivsindet lærer kæmpede for freden
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.