Stemmer fra fortiden

Nu kan du høre den stressede postrytter fra 1800-tallet fortælle sin historie. På Post '' Tele Museum i København kan du møde 12 'talende dukker', der alle har noget med dansk kommunikationshistorie at gøre. Ved figurernes side er der lytteposter, hvor du kan høre de dramatiserede fortællinger på både dansk og engelsk. Der er postrytteren og telegrafistinden, den midaldrende teknologiskeptiker og hans datter, der sms'er med veninderne.